Det er svært at forestille sig en målfest, når Lyngby tager imod Esbjerg i mandagens udsatte Superliga-kamp.

Lyngby viste i forårets premierekamp mod FC Nordsjælland, at holdet kan lukke modstandere helt ned og give meget få muligheder væk. Holdets organisation under David Nielsen har udviklet sig enormt positivt, og det ligner i den grad at Lyngby skal spille i mesterskabsslutspillet om få uger.

Dog har det kostet på den offensive front, hvor man ikke er nogen målmaskine og kun har scoret otte gange på eget græs, men omvendt har man kun lukket otte mål ind.

Det er kun sket i to tilfælde i denne sæson, at begge mandskaber er kommet på måltavlen på Lyngby Stadion, og når Esbjerg kigger forbi mandag, så ligner det ikke nogen åben kamp på forhånd. Godt nok vandt Esbjerg forårets første kamp mod Sønderjyske, men det var stadigvæk ikke nogen offensiv præstation, hvor man spillede Sønderjyske af brættet, men holdet leverede stadigvæk det nødvendige.

Mod et stærk organiseret mandskab som Lyngby, er det svært at se, hvordan Esbjerg kan komme frem til det de helt store chancer, for Lyngby kommer med stor sandsynlighed ikke til at give meget bagrum til de hurtige Esbjerg-spillere.

Og så er der også banens tilstand. Kampen blev udsat i fredags, fordi banen var for blød efter torsdagens snefald, og med en masse regn over weekenden i København, så er det svært at se, hvordan banen kan undgå at være enormt blød. Det bør give spillerne rigtig svære arbejdsforhold, og derfor kan det blive mange lange bolde og med en masse duelspil.

Derfor giver det mening at spille på, at vi ikke får begge mandskaber på tavlen i dag.

Lyngby - Esbjerg
Begge hold scorer? Nej
Odds 1,75 hos Bet365
Indsats: 200 kroner
Spilstop mandag d. 27/2 kl. 17:00