Efter gårsdagens succes, er spildepartementet i dag taget til Odessa for at komme med lidt godt at spille på. Finland har gjort det ganske pænt i denne kvalifikation, men bestemt ikke haft heldet.

I den første kamp mod Kosovo burde man have vundet, men blev snydt af et meget tyndt straffespark til Kosovo i en kamp, man ellers havde kontrol over. Derefter tabte man i Island på helt forrykt manér.

Finland førte 2-1, da overtiden startede, men først fik Island udlignet og lavet et sejrsmål, der aldrig var over målstregen, inden man så tabte knebent hjemme til Kroatien i en kamp, hvor man også var godt med og havde store chancer for at udligne. Bedømt ud fra præstationerne burde finnerne stå med et noget bedre udbytte end tilfældet er, og derfor står man også med fornemmelsen af, at de langt fra er chanceløse i Ukraine.

Som vi så under EM, er det ukrainske hold ikke i fantastisk forfatning. Her fik man som bekendt ikke et eneste point, og har heller ikke imponeret videre i denne kvalifikation med to gange uafgjort mod Island og Tyrkiet og så en pligtsejr hjemme mod Kosovo.

Skal man finde et argument imod det finske hold, er det ved at kigge på truppen. Anfører Niklas Moisander og Përparim Hetemaj er nemlig begge ude, og specielt tabet af førstnævnte er tungt i en svær udekamp som denne.

Men med rutinerede Hans Backe som træner har man fået skabt et fint bundniveau, og derfor giver det stadig mening at gå efter finnerne hér.

Ukraine kommer med hvad der må svare til stærkeste opstilling og skal selvfølgelig stadig være favoritter, men det er svært at se, at de bare sådan uden videre skulle køre Finland over. På grund af de finske skader, holdes indsatsen dog nede.

Ukraine - Finland 0-2, 2
Odds 1,80 hos Bet365 (asian +1,5)
Spilstop lørdag 12/11 klokken 20:45
Indsats 100 kroner