Esbjergs forsvar har været noget nær ikke-eksisterende i de fire første runder, og når AaB heller ikke virker helt dirkefrie i defensiven, så ligner det en underholdende Superliga-kamp i Aalborg.

Colin Todd er kommet på noget af en opgave i Esbjerg. Han har i flere sæsoner været vant til et Randers-hold, der stod ekstremt godt på banen og ikke tillod modstanderne mere end to-tre chancer pr. kamp. I Esbjerg har man lukket 12 mål ind i fire kampe, og selvom sidste mandags kamp mod AGF varslede nye og bedre vinde over det vestjyske, så lukkede reservemålmand Jonas Jensen stadig to mål ind i den uafgjorte kamp.

Det er mere end svært pludselig at se Esbjerg holde buret rent mod et hold af AaB’s kaliber. Lars Søndergaards tropper har endnu ikke nået topniveauet fra sidste efterår, men spillere som Bassogog, Enevoldsen og Meilinger skaber så tilpas mange chancer i hver eneste kamp, at nordjyderne i denne sæson da heller ikke er gået fra banen uden at have scoret.

Spørgsmålet er så, om Esbjergs vingeskudte hold kan fortsætte takterne fra AGF-kampen, hvor man første gang turde at gå højt på modstanderne og derfor også skabte fint med chancer. NyindkøbetAwerMabil bragte ny energi ind i holdet, men har desværre karantæne i denne kamp. Derfor er det i første omgang op til angriber Kevin Mensah at kreere de nødvendige chancer, som alt andet lige vil komme overfor et ret langsomt AaB-forsvar, der har givet flere chancer væk end normalt i de første kampe.

Jakob Blåbjerg mangler for AaB, og med ham ude stiller man med to ret så tunge midterforsvarere i Markus Holgersson og Kasper Pedersen. Derfor virker det også ret sandsynligt, at AaB som i tre af fire tilfælde hidtil også lukker mål ind denne gang.

I alle tre indbyrdes opgør i sidste sæson scorede begge hold, og odds 1,80 er glimrende på, at det sker igen i aften.

AaB - Esbjerg-Begge hold scorer
Odds 1,80 hos Bet365
Spilstop mandag 15/8 kl. 19.00
Indsats 200 kroner