Newcastle mod Queens Park Rangers ligner i den grad et opgør med mål i. For man kan mene meget om Harry Redknapp og QPR, men kedeligt er det bestemt ikke.

Man spiller frisk til, og kommer også frem til ganske mange chancer i kampene - senest mod Manchester City, der godt nok var uden skadede Vincent Kompany, men alligevel var det flot at få så mange tilbud imod de engelske mestre.

Således er seks af holdets otte seneste kampe endt med minimum tre mål - og blot to gange har man holdt buret rent, hvilket i begge tilfælde var hjemme på Loftus Road. Holdets defensiv er ikke fantastisk, og har i øvrigt Rio Ferdinand ude med karantæne, mens angriberen Charlie Austin har virket sprudlende på det seneste og ligner et godt bud på en spiller, der kommer på måltavlen i dag.

De møder et Newcastle-hold, som imponerende nok har rejst sig efter en elendig sæsonstart og efter fire sejre i træk nu er krøbet op på ottendepladsen. Senest vandt man 2-0 ude over West Bromwich, og faktisk har man ikke lukket ret mange mål ind, men billedet snyder lidt - i hvert fald brændte West Bromwich et par store chancer, som lige så godt kunne have givet mål.

Men hvad værre er, så er holdets absolutte defensive samlingspunkt Fabricio Coloccini uden for med den skade, der tvang ham til at gå ud mod slutningen af førnævnte kamp. Uden ham ser holdets defensiv særdeles tynd ud, for nu at være diplomatisk, for man regner heller ikke med, at Steven Taylor bliver klar, hvorfor Mike Williamson og den normale back Paul Dummett formentlig får fornøjelsen sammen i det centrale forsvar.

Dertil kommer, at den defensive midtbanemand Cheick Tioté formentlig heller ikke er med, hvilket ikke gør tingenes tilstand bedre. I forvejen er det to hold, der gerne vil frem på banen, og derfor virker det ganske fornuftigt at spille på minimum tre mål.

Newcastle - Queens Park Rangers over 2,5 mål
Odds 1,95 hos Bet365
Spilstop lørdag 22/11 klokken 16:00
KARAKTER: 2/6.