Lyngby har været svært uheldige i de seneste tre kampe. Præstationerne har dog været fine, og al erfaring siger, at den slags vender før eller siden. Det kunne sagtens ske i aftenens kamp mod AaB.

Senest i Randers var heldet bestemt ikke på Lyngbys side. Først blev man snydt for et rødt kort til Randers-spilleren Mads Agesen (efter en forseelse, som dog senere kostede ham to dages karantæne) og senere brændte man så både straffespark og flere store muligheder i kampen. Det var Lyngbys tredje nederlag i træk, men nederlagene har på ingen måde været udtryk for dårlige kampe, men nærmere stolpe ud i de afgørende situationer.

Sådanne hold er altid interessante at sætte penge på, fordi de har en tendens til at blive undervurderede af oddssætterne og det synes også være tilfældet hér. For hvor Lyngby har været lidt heldige, har AaB modsat bestemt ikke været uheldige i denne sæson. I den seneste hjemmekamp fik man til sidst vendt 0-1 til 2-1 mod AGF, og både mod FCN og Horsens scorede man meget sene mål.

AaB vil gerne spille fodbold, og det passer Lyngby perfekt, da de som udgangspunkt har det bedst med hold, hvor de får tid og plads til at selv at spille og kampen ikke bliver fysisk.

Dertil kommer, at AaB må undvære den stærke forsvarer Markus Holgersson på grund af karantæne, hvilket skal være et ganske stort tab for aalborgenserne. Lyngby derimod kan glæde sig over at have Martin Ørnskov med igen efter sygdom, hvilket er et plus for dem.

Selvfølgelig har AaB stadig et bedre hold end Lyngby, men så meget bedre er det heller ikke, og alt andet lige bør der være fin værdi i hjemmeholdet. I dette spil vælger vi dog at spille med livrem og seler, da vi tager pengene tilbage, hvis kampen bliver uafgjort.

Lyngby - AaB 1 (penge tilbage ved uafgjort)
Odds 2,17 hos NordicBet
Spilstop mandag 19/9 klokken 19:00
Indsats 200 kroner