Liverpool er normal lig med underholdende kampe på Anfield, og aftenens opgør mod Stoke bør ikke blive anderledes.

For Jürgen Klopps tropper kommer godt nok fra to kampe i træk uden mål imod og en klart mere stabil defensiv efter Simon Mignolet kom tilbage i målet, men helt solgt på Liverpool-defensiven er man ikke, hvilket de tørre tal også viser.

I syv hjemmekampe har man blot holdt buret rent i de to af dem, og det var mod Manchester United og Sunderland, som begge kom med et udgangspunkt om, at det primært handlede om at spolere Liverpools spil og ikke på hvad man selv ville fremadrettet. Det vil overraske meget, hvis det er tilfældet for Stoke.

Under Mark Hughes har man lagt den meget fysiske stil fra sig og prøver nu i langt højere grad at spille fodbold, og tør også at gøre det selv mod de allerbedste hold. Således scorede man både mod Arsenal, Manchester City og Manchester United, og prøvede i alle kampene at spille med, selv om man selvfølgelig i perioder var presset i bund.

Det er et minus, at Marko Arnautovic sidder over med karantæne, men Stoke har stadig en udmærket offensiv selv uden ham, hvilket man så senest i 2-2 kampen mod Leicester. Det seneste møde på Anfield mellem de to hold havde de to samme managers på sidelinjen, og her var det en meget chancerig kamp, der da også endte med, at begge hold fik scoret. Til betalingen er det værd at gå efter igen i dag.

Liverpool - Stoke, begge hold scorer
Odds 1,91 hos Bet365
Spilstop tirsdag 27/12 klokken 18:15
Indsats 100 kroner