Returopgør mellem de svenske Norrköping og norske Rosenborg i Champions League-kvalifikationen, hvor det nemt kan blive underholdende affære.

Den første kamp endte 3-1 til Rosenborg, hvor målmandspræstationen for gæsterne bestemt ikke var imponerende. Norrköpings målmand Andreas Vaikla fra Estland så ikke godt ud ved nogen af målene, hvor han virkede langsom og kluntet.

I weekenden lukkede holdet også tre mål ind til Östersund på eget græs, og selv om man sparede nogle spillere til opgøret, var det en skuffende indsats i den kamp.

Hjemmeholdet mistede for få uger siden topscorer Emir Kujovic og har blandt andet erstattet ham med David Moberg-Karlsson, der er hentet i FC Nordsjælland, og han har spillet fornuftigt på nordsjællændernes kunstgræs.

Norrköping spiller nemlig deres kampe på kunstgræs, så der er ikke nogen undskyldning for en potentiel dårlig bane. Derfor kan Rosenborg også spille deres eget spil, hvor man helst vil holde bolden på jorden.

Gæsterne kan også stille sig ned og spille på omstilling, og defensiven hos Norrköping har ikke været overbevisende den seneste uge, så de bør få deres chancer.

Kampen ser på forhånd utrolig åben ud, så derfor går spillet også på, at vi får en del scoringer i aften - husk også på, at Rosenborg også mangler deres førstekeeper André Hansen, og reserven Pavel Londak holder slet ikke samme niveau.

Norrköping - Rosenborg, over 2,5 mål
Odds 1,57 hos Bet365
Spilstop onsdag d. 20/7 kl. 19:15
Indsats: 100 kroner