I aften bliver vi forkælet med Premier League-fodbold, og det ligner på forhånd en underholdende affære på Goodison.

For Everton tager imod Crystal Palace, og begge hold har leveret nogle ganske glimrende præstationer i denne sæson, og de to holds offensiver har været gode det meste af tiden.

Everton kommer dog fra et dumt nederlag ude til Bournemouth, hvor man for første gang i denne sæson ikke fandt vejen til netmaskerne. Ellers har offensiven set rigtig stærk ud under Ronald Koeman, der har fået spilleglæden tilbage hos Ross Barkley og Romelu Lukaku, der begge var kørt trætte i den under den forrige træner Roberto Martinez.

Defensiven har haft sine udfordringer, hvor man har givet mange chancer væk, og så har man heller ikke nogen klassemålmand mellem stængerne, hvilket har været et mindre problem for holdet, der kun har holdt buret rent to gange i denne sæson.

Nu skal man op imod Crystal Palace, der før denne sæson oprustede sig med Christian Benteke, og det er en spiller, der passer rigtig godt til Alan Pardews system, hvor man gerne vil over kanterne og slå indlæg. Ser man bort fra sæsonens to første kampe, har man formået at score ti mål i holdets seneste fire kampe, og man har generelt set farlig ud.

Everton må undvære venstrebacken Leighton Baines, og det bør give bedre arbejdsforhold for Crystal Palaces lynhurtige fløj Wilfried Zaha, der har set skarp ud i denne sæson, og omvendt må gæsterne undvære forsvarskæmpen Scott Dann, hvilket er et hårdt slag for holdet.

Alt i alt, så er det to hold, der begge har nogle defensive vanskeligheder, men gode offensive kræfter, og derfor bør begge hold have gode chancer for at komme på tavlen.

Everton – Crystal Palace, Begge hold scorer i kampen
Odds 1,77 hos Unibet
Spilstop fredag d. 30/9 kl. 21:00
Indsats: 200 kroner