I aften skal det afgøres om Real Madrid eller Manchester City skal i dette års Champions League-finale, og det kan meget vel blive en afventende start på opgøret.

Selv om Real Madrid har været suveræne på hjemmebane under Zinedine Zidane, så har man i de store kampe haft et andet udgangspunkt, end når man møder nogle af de lidt svagere mandskaber.

Imod Atletico Madrid i ligaen, Roma og Wolfsburg i Champions League, er det sket to gange, at der ikke blev scoret i første halvleg af nogen af holdende. Den ene kamp imod Wolfsburg, hvor Real Madrid fik scoret, var man også tvunget frem på banen, eftersom man havde tabt den første kamp 0-2 i Tyskland. Dette er dog ikke tilfældet i aften, fordi kampen i Manchester endte 0-0.

Værterne får godt nok Cristiano Ronaldo tilbage i startopstillingen, men hans fysiske tilstand er stadigvæk et spørgsmålstegn til kampen, mens Karim Benzema er meldt ude til opgøret.

Manchester City sparede en del spillere i nederlaget til Southampton i weekenden, så holdet bør have friske ben til at klare presset fra Madrid. Det kan meget vel blive samme centrale midtbane som i sidste uges kamp, hvor det var Fernando og Fernandinho, der begge er bedre defensivt, end de er offensivt.

Kampen er enorm vigtig for begge mandskaber, der begge jagter succes i Champions League, og det er ikke utænkeligt at City kan smide sin fjerdeplads i Premier League, så de vil give alt de har i denne kamp. Madrid skal respektere, at de ikke må give et udebanemål væk, og derfor er der fin værdi i at spille på en stille start i Madrid.

Real Madrid - Manchester City, X ved pausen
Odds 2,45 hos Sportingbet
Spilstop onsdag d. 4/5 kl. 20:45
Indsats: 100 kroner