Det har indtil videre ikke været nogen målrig start på sæsonen for Kasper Dolberg, og selv om Ajax er store favoritter mod Rosenborg, er det ikke så oplagt igen, at den danske angriber får scoret. For nok har han fået fuld spilletid i de tre første kampe, men indtil videre er det uden scoringer.

Uskarpheden kostede imod Nice, da man røg ud af Champions League-kvalifikationen, og lørdag kostede det så også et nederlag til Heracles i Æresdivisionen. Med Klaas Jan Huntelaar som ny mand i truppen har man også en erfaren angriber, som sagtens kan tænkes at komme i spil på et tidspunkt af aftenens kamp i stedet for Kasper Dolberg i det tilfælde, at danskerens måltørke fortsætter.

Tydeligt er det dog, at Ajax lige skal finde sig selv efter at man har mistet træner Peter Bosz og ikke mindst den offensive nøglebrik Davy Klaassen, og man er derfor et stykke fra det niveau, som bragte dem hele vejen til Europa League-finalen i sidste sæson.

Modstander Rosenborg viste i de to kampe mod Celtic, at de godt kan finde ud af at lukke en kamp ned på europæisk niveau, og selv om Ajax er en anden type modstander, aftvinger det trods alt en vis respekt at holde det skotske storhold fra at score på Celtic Park.

Det taler imod dette spil, at Kasper Dolberg er en mulig straffesparksskytte fra holdet. Hvem der tager for Ajax er ikke helt klart, men umiddelbart bliver det nok enten Dolberg eller Lasse Schöne. Derudover er det svært at se i en kamp, der nemt kan blive meget nervøs, at Dolberg skal være så klar favorit til at score, og af samme grund spilles derfor hér på, at han ikke kommer på måltavlen.

Ajax - Rosenborg, Kasper Dolberg scorer? Nej
Odds 1,95 hos CashPoint
Spilstop torsdag 17/8 klokken 20:45
Indsats 200 kroner