Det er svært at se, hvorfor Estoril ligefrem skal være pæne favoritter i hjemmekampen mod Panathinaikos. Ganske imponerende er Estoril i gruppespillet i Europa League for andet år i træk.

Den lille klub fra udkanten af Lissabon er ellers langt fra blandt de største i landet, men har altså leveret flot i de seneste par år. Spørgsmålet er bare, om ikke festen er ved at være slut. I hvert fald har Estoril fået en elendig start på sæsonen og ligger og roder nede i bunden af tabellen efter seks runder, hvor specielt holdets defensiv har set dårlig ud.

En del af forklaringen er, at holdets succestræner Marco Silva er røget til Sporting Lissabon, ligesom de to største profiler Gonçalo Santos og Evandro også er taget til større klubber. Ind er kommet José Couceiro, som i hvert fald indtil videre ikke har kunne løfte den tunge arv - ligesom de nyankomne spillere ikke holder samme kvalitet, som dem der forsvandt.

På grund af fjerdepladsen fra sidste sæson, var man forhåndskvalificeret til gruppespillet i Europa League, men indsatsen i den første kamp ude mod PSV var heller ikke prangende, og man tabte fortjent. Til dette opgør er man uden den skadede vicetopscorer Bruno Miguel samt Babanco, som begge har været blandt de foretrukne i denne sæson, hvorfor Estoril må rokere lidt i forhold til stærkeste opstilling.

Modstander Panathinaikos har man jo set i Danmark for nylig, da de uden problemer eliminerede det danske førerhold FC Midtjylland. Holdet har stor international rutine, og kommer med selvtillid efter tre sejre i træk i de hjemlige turneringer. Udover skadede Marcus Berg - som selvfølgelig er et tab - kan grækerne komme til Portugal i stærkeste opstilling, og da weekendens runde i Grækenland er blevet udsat, kan man tillade sig at satse fuldt ud på dette opgør.

Dertil kommer, at Estoril ikke ligefrem har nogen stor hjemmebane. I sidste års gruppespil samlede man til lignende kampe omkring 1.500 tilskuere, og det er ikke ligefrem nogen heksekeddel at spille i, og vandt ikke en eneste af de seks kampe i gruppespillet.

Det skal selvfølgelig med, at Panathinaikos i sidste sæson tabte samtlige tre kampe på fremmed græs i gruppespillet, men alligevel er det svært i den nuværende situation ikke at have Panathinaikos som et noget bedre hold end Estoril, og derfor skal udesejren være velbetalt.

Estoril - Panathinaikos 2
Odds 3,10 hos Bet365
Spilstop torsdag 2/10 klokken 21:05
KARAKTER: 3/6.