I nattens NFL-kamp skal de forsvarende mestre Denver Broncos op imod divisionsrivalerne Kansas City Chiefs, og det bliver en svær kamp for gæsterne.

Nok har Denver stadigvæk et af NFLs stærkeste forsvar og det kommer nok også til at levere varen igen i nat, men angrebet har været alt for svagt i titelforsvaret af sidste sæsons flotte Super Bowl sejr.

Denver måtte vinke farvel til legenden Peyton Manning i sæsonpausen, og herefter overtog den unge og uerfarne Trevor Siemian roret på quarterback-positionen, og Siemian har leveret på et anstændigt niveau, men har også sine begrænsninger i sit spil.

Og nu skal Siemian op imod et forsvar, der har leveret store spil igennem hele sæsonen. De bagerste kæder, har grebet 15 interceptions, hvilket kun fem hold har præsteret bedre. Kansas Citys defensive linje på papiret er stærkere end Denvers offensive linje, så Siemian bør få svært ved at skabe de store spil, og vil højst sandsynligt blive straffet, når han tager chancer på dybe kast.

Kansas Citys angreb er lidt som en Folkevogn, der bare er hamrende solidt. Der sker ikke mange spændende ting, når det er på banen, men får alligevel gjort arbejdet færdigt, og er lige præcis opskriften på at slå dette Denver forsvar.

Lange grundige angrebsserier kan udmagre Denvers forsvar, og det vil give hjemmeholdet en stor fordel, når kampen skal afgøres. Begge hold har en mulighed for at nå slutspillet, hvor Kansas Citys situation er klart bedst, og med hjemmebanefordelen i baghånden, så bør de tage endnu et stort skridt på vejen imod slutspillet.

Kansas City Chiefs – Denver Broncos, Asian handicap -3, 1-tal
Odds 1,76 hos Unibet
Spilstop søndag (nat til mandag) kl. 02:30
Indsats: 200 kroner