Celtic var langt fra overbevisende i de to kampe mod Lincoln Red Imps fra Gibraltar, og mod hjemmestærke Astana kan det skotske hold godt få problemer.

For der var ellers stillet store forventninger til Erik Sviatchenkos klub efter ansættelsen af Brendan Rodgers, men indtil videre lader effekten vente lidt på sig. Man kom godt nok videre mod Lincoln Red Imps, men fik et ydmygende nederlag i den første kamp, som understregede, at Celtic normalt leverer varen hjemme foran egne fanatiske fans, men ofte har problemer med at præstere på fremmed græs.

Og forholdene i dag bliver meget anderledes for Celtic. Dels er der langt til Kasakhstan, og dels spiller Astana på kunstgræs, hvilket har voldt større hold end Celtic store problemer. I sidste sæson nåede Astana som bekendt til gruppespillet i Champions League, hvor man imponerende nok slet ikke tabte på eget græs, selv om man var i pulje med hold som Atletico Madrid og Benfica.

Man har endda holdt truppen fra sidste sæson mere eller mindre intakt, så det er et stærkt hold, som Celtic skal op imod i dag. Det skal med, at Astana i den seneste runde var få minutter fra at ryge ud mod Zalgiris fra Litauen - men uanset hvad er det svært at se, at de i en kamp, hvor fordelen af hjemmebane er meget stor, ikke skal være større favoritter mod Celtic.

Vi spiller dog her en variant, hvor man får pengene tilbage ved uafgjort, da krydset er ganske sandsynligt trods alt. Spillet får man ved at spille Astana "asian 0" hos Bet365.

Astana - Celtic 1 (pengene tilbage ved uafgjort)
Odds 1,60 hos Bet365
Spilstop onsdag 27/7 klokken 16:00
Indsats 200 kroner