AaB har ikke fået den bedste start på sæsonen, og problemerne kan snildt fortsætte i dag i Slagelse. For AaB kan næppe være helt ovenpå fysisk og mentalt efter nedturen i Bukarest.

Et nederlag på 0-6 gør meget ondt, og dertil kommer, at man måtte spille lang tid med en mand i undertal, hvilket koster på kræfterne - selv om AaB sandt for dyden ikke investerede det nødvendige i anden halvleg af kampen mod Steaua.

Det markerer en sæson for AaB, som langt fra er gået så gnidningsfrit som den forgangne, og selv om der har været højdepunkter som sejren over FC København og ude over Dinamo Zagreb, så man har ikke været overbevisende så langt.

En af forklaringerne er selvfølgelig, at Kasper Kusk er blevet solgt, og selv om man har hentet dygtige spillere ind i Nicklas Helenius og Thomas Enevoldsen som erstatning, så var det spillere helt ude af kampform, da de kom til - og det tager tid, før de rammer topniveauet.

Dertil er det i den grad værd at bemærke, at begge AaB-sejre i denne sæson er kommet i runder, hvor de ikke har spillet midtugekampe inden - hvilket kun bekræfter tesen om, at danske hold har det svært med både at klare europæisk deltagelse og Superligaen.

Modstanderne fra FC Vestsjælland har været som nat og dag, alt afhængig af, om de været hjemme eller ude. I de tre hjemmekampe har man nemlig spillet med ekstrem stor energi og hentet syv point efter tre fremragende præstationer, mens man slet ikke har fået det til at fungere på fremmed græs. Det er dog ikke så afgørende hér i og med kampen spilles i Slagelse, og derfor er det meget svært at se, hvorfor AaB skal være så pæne favoritter i dette opgør.

Oveni var FC Vestsjælland en decideret angstmodstander for AaB i sidste sæson i og med man ikke vandt ét eneste af de tre opgør imod dem, selv om man blev mestre. Gæsterne fra Aalborg har en relativt lang skadesliste, som indeholder Patrick Kristensen, Jakob Ahlmann, Donny Gorter, Rasmus Jönsson, Mathias Thrane, Frederik Børsting og Lukas Spalvis.

Det gør selvfølgelig ikke tingene bedre før denne udekamp, og hvor et par af dem har været ude et stykke tid, så er Patrick Kristensen og Donny Gorter af nyere dato. Hos FCV er man uden den skadede Anders Randrup, men han har ikke spillet nogen stor rolle i denne sæson, og ellers er man kun den langtidsskadede Michael Lumb fra stærkeste opstilling. Der skal derfor være fin værdi i et spil på point til FCV i aften.

FC Vestsjælland - AaB 1-0, 1
Odds 1,73 hos Bet365
Spilstop mandag 22/9 klokken 19:00
KARAKTER: 3/6.