Lørdagens spilforslag her på siden var mindst tre mål i Wolverhampton mod Fulham. Det endte med den mest chancerige kamp i lang tid i engelsk topfodbold med ikke færre end 45 skud på mål og et opgør, der endte 4-4.

Allerede i dag skal ”ulvene” så i kamp igen, og der skal ligge endnu et rigtigt flot spil på, at der falder mange mål i holdets kamp. Efter to kampe med primært britiske spillere på holdet og nul mål i de første to kampe under den nye manager Paul Lambert, var der ændret grundigt på tingene til kamp tre.

Ind kom mere kreative typer som Ivan Cavaleiro og Nouah Dicko, som modsat ikke har så meget at byde ind med defensivt, og det har givet to meget åbne kampe siden da. Først da man slog QPR og så altså den seneste famøse kamp mod Fulham. I den kamp var også debut til den unge målmand Harry Burgoyne, da klubbens to bedste målmænd begge var skadede.

I skrivende stund vides det ikke, om en af de to bliver klar, men meldingerne går på, atunge Burgoyne står igen. Dermed er eneste ændring, at Richard Stearman vender tilbage i forsvaret, men det ændrer næppe på Wolverhamptons tilgang til kampen. De møder her et Cardiff-hold, som heller ikke har haft nogen imponerende sæson og derfor i oktober ansatte Neil Warnock som manager.

Det har været relativt målrigt under ham med fem ud af ni opgør med mindst tre mål, og her har man så oveni den vigtige forsvarer Sol Bamba i karantæne, hvilket kun skal være et klart plus for et spil på mange mål. Kommer gæsterne med samme indstilling som i de to seneste kampe, er det meget svært ikke at komme ud på et pænt udstik på mindst tre scoringer.

Cardiff - Wolverhampton over 2,5 mål
Odds 2,15 hos Bwin
Spilstop tirsdag 13/12 klokken 20:45
Indsats 200 kroner