Læsere, der så med i tirsdagens CL-kamp mellem Atletico Madrid og Chelsea, var vidner til en ekstremt taktisk præget affære mellem de to mandskaber. Aftenens opgør i Europa League mellem Benfica og Juventus bør blive en tro kopi.

Benfica kunne lade sig krone som mestre i weekendens 2-0 sejr over Olhanense, som sikrede Lissabon-klubben den 23. sejr i 28 ligakampe med et imponerende pointsnit på 2,60 - kun Bayern München og Celtic kan sammen med netop dagens modstandere fra Juventus matche et så imponerende pointsnit blandt topklubberne i Europa.

Målmand Jan Oblak har en stor del af æren, eftersom den unge keeper i 19 optrædener i denne sæson blot har lukket seks mål ind. Oblak tog overfor rutinerede Artur Moraes efter nytår og har på alle måder været med til at sikre, at Benficas defensiv har været uhyre svær at trænge i gennem. Porto med et mål og Tottenham med to mål er de eneste to hold, som i 15 kampe i 2014 har formået at score på Benficas hjemmebane, Estadio da Luz.

Juventus' defensiv har også været ekstremt imponerende, hvor landsholds-trioen med Andrea Barzagli, Giorgio Chiellini og Leonardo Bonucci har været stærke ankermænd sammen med toprutinerede Gianluigi Buffon. I 15 kampe de sidste to måneder, har Juve holdt nullet 12 gange, og træner Antonio Conte plejer at have fokus på defensiven frem for alt, specielt på udebane.

Derfor bør kampen have stor risiko for at gå i hårdknude og uanset hvad er det meget svært at se, hvilket hold, der skulle score mere end en enkelt gang i aften.

Benfica - Juventus under 2,5 mål
Odds 1,71 ved Nordicbet
Spilstop torsdag d. 24/4 klokken 21:05
KARAKTER: 2/6