Kroatien og Norge kæmper i aften om en plads i VM-finalen i håndbold, og her er det svært at se, hvorfor nordmændene ligefrem skal være favoritter i den kamp. Norge kom kun med til VM på et wildcard, men har gjort det forbavsende flot under selve slutrunden.

Det skal dog også med, at Norge har haft en meget overkommelig vej til denne kamp. I gruppespillet var Rusland og Brasilien de største opgaver udover værtslandet Frankrig, som man også tabte til, og siden da har man slået Makedonien og Ungarn. Sidstnævnte slog godt nok Danmark, men det var mere et udtryk for en ualmindeligt ringe dag på kontoret for danskerne end det var for ungarsk styrke.

Norge er et hold, der består af mange spillere fra den danske liga tilsat enkelte spillere fra mindre tyske klubber, og nu skal de så op imod et kroatisk mandskab, der har en helt anden styrke end de hold, man hidtil har mødt i knockout-fasen.

Anført af Kiel-profilen Domagoj Duvnjak har de i lidt ubemærkethed sneget sig videre til semifinalen, men specielt indsatsen i kvartfinalen mod Spanien var fin, og at man tabte mod Tyskland i gruppespillet skal man ikke tillægge den store betydning. Det nederlag betød nemlig, at Kroatien røg i den modsatte halvdel af Frankrig og først kunne møde dem i finalen, hvorfor kroaterne ligefrem havde fordel af at tabe den kamp.

Kroaterne har tvivl om Luka Šebetić, men med Luka Stepančić som backup på den position, er der ikke tale om den store svækkelse. Norge har gjort det flot i turneringen så langt, men her skal de op imod et på papiret bedre hold, som oveni har noget mere rutine i at stå i den slags afgørende kampe.

Da de to hold mødtes i bronzekampen ved EM for et år siden, vandt Kroatien overlegent ligesom det også skete i OL-kvalifikationen i april, og de skal også være favoritter i dag.

Kroatien - Norge 1
Odds 2,30 hos Tipico
Spilstop fredag 27/1 klokken 20:45
Indsats 200 kroner