Der er i den grad noget at spille om i Lissabon, hvor Benfica og Napoli tørner sammen i en afgørende kamp om hvem der skal videre fra gruppe B. Normalt er det ikke to målfattige hold, men kampens store betydning kan få første halvleg til at blive ret taktisk.

For Napoli er sagen klar. Får de uafgjort, er de helt sikkert videre fra gruppespillet, mens det formentlig er farvel med et nederlag, med mindre Dinamo Kiev slår Besiktas, og det tør de næppe løbe an på.

Derfor handler det først og fremmest om at holde Benfica fra scoring, hvilket bør få Napoli til at gribe tingene forsigtigt an. For Benfica er sagen anderledes i og med, at de ryger ud med uafgjort i det tilfælde, at Besiktas vinder i Kiev. Derfor skal de som udgangspunkt frem på banen, men spørgsmålet er, hvornår de sætter den offensive satsning ind.

Benfica ved godt, at kommer de bagud, er der meget langt til en plads i 1/8-finalerne, hvorfor de formentlig også starter relativt forsigtigt ud og så efter pausen kan blive nødt til at satse, hvis Besiktas kommer foran i det ukrainske. I en så afgørende kamp mellem to relativt jævnbyrdige modstandere vil man ofte se stor nervøsitet fra start, og derfor virker uafgjort efter de første 45 minutter som et fornuftigt spil.

Benfica - Napoli 1. halvleg X
Odds 2,25 hos Bet365
Spilstop tirsdag 6/12 klokken 20:45
Indsats 100 kroner