Det var ikke fordi, at Italien spillede specielt prangende i den første kamp mod Danmark ved U21-EM. Men de gav stort set ingen chancer væk, og man sad alligevel med en klar fornemmelse af, at den kamp havde Italien total kontrol over.

Nu gælder det så et hold, der maksimalt er på niveau med Danmark, og derfor er det svært at se, at det kommer til at gå så meget anderledes i kamp nummer to. Ganske som forventet skulle Italien lige bruge en halvleg på at få de mange nye navne på holdet spillet ordentligt ind, men det var også tydeligt, at Italien bare havde mere individuel kvalitet end Danmark, og deres organisation var imponerende stærk, så slutrundens største målmandsprofil Gianluigi Donnarumma ikke for alvor blev sat på prøve.

De møder denne gang et tjekkisk hold, der kun sjældent kunne true Tyskland. De smed lidt af hæmningerne, da de kom bagud med to mål og havde et par halvstore chancer for at reducere, men manglede regulær kvalitet.

Selv om Tjekkiet godt ved, at kun sejr tæller for dem i denne kamp, kommer de næppe til at sætte Italien under pres, da de dels næppe har evnerne til at gøre det og dels godt ved, at det vil åbne store rum til Italien, som vil være ren gift, og kommer tjekkerne først bagud ved de godt, at det er helt slut.

Derfor må man forvente et kampbillede i retning af det, man så i de første kampe med et italiensk hold, der ikke giver ret meget væk og et tjekkisk hold, der næppe satser før et stykke ind i kampen, med mindre de kommer tidligt bagud. Bedømt ud fra de første kampe, skal der være ret stor forskel på de to hold, og Italien til at vinde uden mål imod virker som et ganske fornuftigt spil.

Tjekkiet U21 - Italien U21, Italien U21 vinder ved rent mål
Odds 2,38 hos NordicBet
Spilstop onsdag 21/6 klokken 20:45
Indsats 200 kroner