Der er nærmest garanti for mål, når Barcelona og Real Madrid tørner sammen, men kampen i aften kan snildt blive undtagelsen, der bekræfter regelen om de mange mål.

For sagen er nemlig den, at opgøret denne gang spilles på Mestalla i Valencia, og at det altså er en pokalfinale, hvor der skal falde en afgørelse.

Det er to aspekter, som i den grad trækker i retning af få mål - for sidst de to hold mødtes på neutral bane, var netop i pokalfinalen i 2011 på Mestalla, og den kamp blev som bekendt 0-0 og fandt sin afgørelse i forlænget spilletid, selv om begge hold ellers kom med alle kanonerne med Cristiano Ronaldo og Lionel Messi i spidsen.

Det gør de ikke denne gang. Den portugisiske verdensstjerne er nemlig stadig ude med en skade og derfor ikke med i aften, hvilket i sagens natur også taler kraftigt i retning af færre mål end normalt, og de møder et Barcelona-hold, som ikke har scoret i de to seneste kampe.

Lionel Messi har været en decideret skygge af sig selv i de to kampe, og selv om han plejer at levere imod Real Madrid, så er det stadig et stort spørgsmålstegn, om den lille argentiner har mistet lidt af gnisten.

Imod dette væddemål taler det selvfølgelig, at Barcelona er uden de skadede Gerard Pique og Victor Valdes, for hverken Marc Bartra eller Pinto holder nær samme niveau defensivt, ligesom de to hold indbyrdes møder naturligvis heller ikke gør det.

Men modsat er det en finale, som specielt i denne sæson, hvor Atletico ligger til at løbe med guldet, har større betydning end normalt, og den slags kampe er normalt mere målfattige end gennemsnittet. Alt i forhold til sportsbetting er et spørgsmål om odds, og her synes det at være skruet så højt i vejret på få mål i kampen, at det ligner et glimrende værdispil.

Barcelona - Real Madrid under 2,5 mål
Odds 2,45 hos TonyBet
Spilstop onsdag 16/4 klokken 19:30
KARAKTER: 2/6.