De danske mestre fra Aalborg står med særdeles fine muligheder for at gå videre - og der bør i hvert fald være værdi i at det sker.

Blot to kampe skiller AaB for at komme i Champions Leagues gruppespil for tredje gang, og der er et par meget interessante lodder i hatten, som man kan trække. Netop lodtrækningen har stor betydning, men hvis man går de enkelte hold igennem, så tegner der sig et interessant billede. Værste hold at trække er ubetinget Salzburg.

Det østrigske mandskab imponerede stort ved at sende Ajax ud i overbevisende stil i sidste års Europa League, og har været helt suveræne i den hjemlige liga. De har dog også vist, at de trods alt er til at tale med - senest i de to kampe mod Qarabag fra Aserbajdsjan, hvor man var i problemer undervejs og blot gik videre med samlet 3-2. Salzburg er favoritter, og her vil AaB stå med omkring 23 procent chance for at gå videre.

Herefter tegner billedet sig noget lysere for nordjyderne. Rumænske Steaua Bukarest er bestemt også et godt hold, men bedre er de trods alt heller ikke. De vandt ikke en eneste kamp i sidste års Champions League-gruppespil, og året inden spillede FC København to relativt jævnbyrdige kamp imod dem. Ikke nogen god lodtrækning, men langt fra umulig - og AaB vil have omkring 33 procent chance for at ekspedere Steaua ud.

I samme kategori finder vi bulgarske Ludogorets, som var en af de store overraskelser i sidste års Europa League. Man har holdt stammen på det hold, der blandt andet slog både PSV og Dinamo Zagreb ud i sidste sæson, og AaB vil cirka have samme muligheder mod dem, som mod Steaua - nemlig 33 procent.

Men så kommer de to store lykkelodder. Hviderussiske BATE Borisov slog godt nok Bayern München for to år siden, men det er også lang tid i international fodbold. Blot fire mand er tilbage i startopstillingen fra dengang, og kvaliteten er kun blevet dårligere. Sidste år tabte man begge kampe til Shakhtar Karagandy fra Kasakhstan, og i år har man været i store problemer mod først albanske Flamurtari, hvor man deciderede heldige med at gå videre og siden ungarske Debrecen, hvor man bliver reddet af et rødt kort og derefter får afgjort tingene.

De fører ikke engang den hviderussiske liga, hvilket også er uhørt, og faktisk virker det slet ikke urimeligt at gøre AaB til små favoritter i det møde, hvilket altså vil sige 52 procent. Sidste hold er Apoel Nicosia, og det er om muligt endnu bedre. Finanskrisen på Cypern har nemlig kostet på kvaliteten på de forskellige hold, og således også Apoel.

De var nedspillet i det første møde med HJK Helsinki, hvor de så kommer igen efter en finsk udvisning, og dertil kommer, at den cypriotiske liga først starter om 14 dage, hvorfor de alt andet lige skal være i noget dårligere kampform end AaB. Derfor virker det slet ikke forkert at have AaB som nogenlunde pæne favoritter i omkring 58 procent. Alt i alt giver det i omkring 40 procent chance i snit for at AaB når gruppespillet - og derfor er der værdi i det nedenstående odds.

AaB går videre til gruppespillet
Odds 2,65 hos Danske Spil
Spilstop fredag 8/8 klokken 12:00
KARAKTER: 2/6.