Årets vildeste betting-historie er uden tvivl denne historie fra det store spillefirma Betfair. Anden juledag satsede en af selskabets kunder ét pund (små ni kroner, red.) på hele 21 kampe lige på, og endte med at vinde et beløb svarende til to millioner danske kroner - hvilket i sig selv er helt vanvittigt.

Men historien bliver ikke mindre vanvittig af, at den gyldne kupon faktisk blot var fire minutter fra at være helt værdiløs. Sagen var nemlig den, at de første 19 kampe blev spillet klokken 16.00 og alle så ud til at gå hjem, da kampene gik ind i overtiden. Her valgte spilleren så at benytte ”cash out”-funktionen og tage gevinsten på de små to millioner kroner hjem.

I al sin enkelthed tilbyder bookmakerne i dag muligheden for at tage gevinsten hjem, før kampene er slut, og lige præcis den funktion er Betfair-kunden givetvis særdeles tilfreds med i dag, for skæbnen ville nemlig, at Wycombes Myles Welson udlignede til 3-3 mod Plymouth dybt inde i overtiden og dermed ødelagde den fine kupon, hvis altså ikke ”cash out”-funktionen var taget i brug.

”Cash out-funktionen giver kunderne mulighed for at have total kontrol over deres spil, og vi må konstatere, at det her er moderen af alle cash outs. At forudse 18 resultater korrekt og så oveni forudse, at Plymouth ikke kunne holde fast i deres føring er bare at lette på hatten og mere veltimet cash out findes næppe i og med, at kunden fire minutter senere havde stået med en værdiløs kupon,” siger talsperson Naomi Totten fra Betfair.

Den magiske kupon
Arsenal - West Bromwich (1), res. 1-0
Manchester U. - Sunderland (1), res. 3-1
Burnley - Middlesbrough (1), res. 1-0
Swansea - West Ham (2), res. 1-4
Aston Villa - Burton (1), res. 2-1
Chelsea - Bournemouth (1), res. 3-0
Reading - Norwich (1), res. 3-1
Millwall - Swindon (1), res. 2-0
Rochdale - Chesterfield (1), res. 3-0
Leicester - Everton (2), res. 0-2
Sheffield U. - Oldham (1), res. 2-0
Bolton - Shrewsbury (1), res. 2-1
Rotherham - Wigan (1), res. 3-2
Hartlepool - Blackpool (2), res. 0-1
Newport - Portsmouth (2), res. 2-3
Grimsby - Accrington (1), res. 2-0
Wolverhampton - Bristol C. (1), res. 3-2
Bristol R. - Coventry (1), res. 4-1
Plymouth - Wycombe (1), res. 3-3 (cash out fire minutter før målet til 3-3)