Fredag aften ramte en Oddset-spiller fra Sjælland et eminent odds på 1.960 og sikrede sig en gevinst på 98.000 kroner. Blandt andet takket være to scoringer i sidste minut.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Den dygtige spiller havde fundet et enkelt handicap-ettal og hele fem handicap-krydser værdige til sit spil. Og det viste sig at være blændende godt spottet.

På isen i Herning skøjtede hjemmeholdet en sikker sejr i hus og sikrede dermed handicap-sejren. Derefter stod den ellers på europæisk rundtur med fodbold på menuen: Belgien, Tyskland, Italien, Portugal og Spanien. Et par af stederne så vores Oddset-spiller ud til at snuble.

Bayern München skulle slå Wolfsburg med præcis to mål, men de førte kun med 1-0, da slutfløjtet nærmede sig. I det 90. minut fik Robben dog netmaskerne til at blafre, og dermed var sejren på to mål i hus.

I Milano havde AC Milan besøg af Parma, og her havde Oddset-spilleren fidus til en sejr på præcis et mål til værterne. Balotelli så dog ud til at spolere spillet, da han bragte hjemmeholdet foran med 2-0 med blot 12 minutter tilbage.

Men i det 90. minut reducerede Sansone for Parma til slutresultatet 2-1. De sidste to kampe strøg også i hus, og dermed var det samlede odds på 1.960,24 hjemme. Med en indsats på 50 kroner lød gevinsten på 98.014 kroner.

Det elegante spil

20 1 Herning - Aalborg (0-1) 5-2 2.25
33 X Anderlecht - Charleroi (0-2) 2-2 3.80
38 X Wolfsburg - Bayern München (2-0) 2-2 4.15
47 X Milan - Parma (0-1) 2-2 3.55
55 X Beira Mar - FC Porto (2-0) 2-2 3.75
357 X Sevilla - Deportivo La Coruna (0-2) 3-3 4.15

Samlet odds: 1.960,29
Indsats: 50 kroner
Gevinst: 98.014 kroner