Morten Andersen er for første gang med på listen over kandidater til NFL’s Hall of Fame. Betsafe tror dog ikke, at danskeren kommer gennem nåleøjet i år.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Få sportsgrene dyrker deres helte med samme hengivenhed som NFL. Optagelse i den såkaldte Hall of Fame betragtes som noget af det største, der kan overgå en udøver af sporten. Derfor er det unægtelig også en milepæl for dansk sport, at Morten Andersen i år er på listen over 27 kandidater til den eftertragtede Hall i Ohio.

Forudsætningen for at komme i betragtning til optagelse i det ærefulde selskab er, at spilleren skal have været pensioneret fra sporten i fem år. Dette kriterium opfylder den danske kicker for første gang i år.

Morten Andersen, der blandt andet slog sine folder hos New Orleans Saints og Atlanta Falcons, er indehaver af rekorden for flest scorede point i NFL. Dette burde i sig selv give anledning til legende status, men hos Betsafe har man ikke den store fidus til Andersens chancer.

Bookmakeren betaler pengene hele 12,50 gange igen, hvis det skulle lykkes danskeren at blive en del af de fine selskab i år.

 -Traditionelt er det rigtig svært for kickere at komme i Hall of Fame. Derfor er det i sig selv en kæmpe præstation, at Morten Andersen er nået med på listen over 27 nominerede i sit første forsøg. Herfra tror vi dog, det bliver op ad bakke. Selvom Andersen har scoringsrekorden, så får han svært ved at matche kandidatfeltet, der blandt andet tæller så store navne som Warren Sapp, Jonathan Ogden og Larry Allen, udtaler Tony Brandenborg, Country Manager i Betsafe.

Der er ingen grænser for, hvor mange gange en spiller kan nomineres til Hall of Fame. Skulle det glippe for Morten Andersen at blive optaget, har han altså chancen igen næste år. Et panel på 44 journalister og skribenter fra hele USA afgør, hvor vidt en spiller optages i Hall of Fame.

Panelet skal i første omgang skære listen ned fra 27 til 15 kandidater. Disse 15 kandidater drøftes herefter grundigt på et møde i New Orleans dagen før årets Super Bowl. Fem kandidater slipper gennem nåleøjet til den forjættede Hall.

Optages spilleren i Pro Football Hall of Fame 2013?

Warren Sapp 5.00
Larry Allen 6.00
Jonathan Ogden 6.50
Jerome Bettis 7.50
Cris Carter 9.00
Kevin Greene 9.50
Morten Andersen 12.50
Michael Strahan 15.00