Nicklas Bendtner er tilbage på det danske fodboldlandshold.

Rosenborg-angriberen er blevet indkaldt, efter at Yussuf Poulsen måtte melde afbud, og nu har Danske Spil åbnet for flere specials på Bendtner og det potentielle landsholdscomeback.

Her er der ganske stor tro på Bendtner, idet han blot giver odds 2,90 på at score i sin eventuelle comebackkamp, mens der i den mere kuriøse afdeling er 25 gange pengene på, at han smider trøjen efter en eventuel scoring.

»Vi tror faktisk, at der er gode muligheder for, at han kommer til at spille - formentlig som indskifter. Vi tror, han kommer på banen, for hvis man kigger på konkurrenterne Dolberg, Jørgensen, Cornelius og Fischer, har de ikke spillet så meget som Bendtner har i de seneste måneder,« siger Peter Emmike fra Danske Spil.