Det er svært at se, hvorfor oddset skal være så højt på mindst tre mål imellem Aberdeen og Dundee United.

I Skotland handler det meste egentlig om, hvem der bliver nummer to efter Celtic, og i det kapløb er der ret så mange hold i spil. To af dem er Aberdeen og Dundee United, og hvor det er ret svært at finde den store værdi på udfaldet af kampen, så virker det oplagt at gå efter mindst tre mål i kampen.

Begge hold har nemlig defensive problemer og er i forvejen ikke specielt nærige med målene, så underholdningen bør være sikret. Dundee United er faktisk det hold i rækken med næstflest mål i kampene - noget over tre mål i snit - og blot seks af holdets 20 kampe er således endt med to mål eller færre.

Faktisk er det kun 1-1 kampen mod St. Johnstone, som er gået "under 2,5 mål" i de seneste ni kampe, og dertil kommer, at backen Brian McLean så rødt senest og har karantæne, mens Sean Dillon ikke ventes klar til opgøret, hvilket er en yderligere defensiv svækkelse.

Aberdeen er knap så målrige som Dundee United, men det er et billede, der snyder lidt - i og med Aberdeen var ekstremt målfattige i starten af sæsonen, da alle mand var klar. Således stod man med målscoren 3-3 efter seks kampe, men siden da har man faktisk spillet flere målrige end målfattige kampe.

En af forklaringerne er, at Aberdeen nu har mange defensive folk ude med skader, som alt andet lige har kostet mål imod.

Til denne kamp er man uden Ryan Jack, Gary Naismith og Andrew Considine - de to førstnævnte har været ude i lidt tid nu, mens sidstnævnte udgik i lørdagens kamp og bliver ikke klar hér, så Aberdeen endnu engang må ændre i bagkæden. I det lys virker mindst tre mål i denne kamp ganske sandsynligt.

Aberdeen - Dundee United over 2,5 mål
Odds 1,95 hos Betsson
Spilstop onsdag 2/1 klokken 16:00

KARAKTER: 2/6.