Målfest lurer i de lavere rækker

Både Braintree og Macclesfield mangler defensive nøglespillere, og det kan betyde mange mål i aften.

Det er ikke den mest interessante udstiksdag i moderne tid, men et enkelt godt spil skal der være plads til fra Conference League. Her gælder det opgøret imellem Braintree og Macclesfield, som alt andet lige godt kunne ligne en målrig kamp.

Begge hold har spillet 15 af de første 24 kampe med mindst tre mål, så matematikken er i orden, og specielt Macclesfield har en decideret måltyv i Matthew Barnes-Homer, som senest blev den store helt i pokalsejren imod Cardiff - en kamp, der blot understregede, at holdet er langt bedre til at score mål end til at forhindre modstanderen i at lave dem.

Macclesfield må endda undvære den stærke forsvarer Ryan Jackson på grund af karantæne, mens man har alle de offensive kanoner klar. Hos Braintree er alle offensive trumfkort også meldt klar, og man så skarpe ud i den store sejr over mod Tamworth. Holdet har egentlig kreeret ganske pænt med chancer i mange kampe, men først mod Tamworth løsnede det for alvor med målscoringen, og det må give angriberne selvtillid før aftenens kamp.

Førstemålmand Danny Naisbitt samt forsvareren Sam Habergham forventes til gengæld ikke klar, og da reservekeeper Nathan McDonald blot har stået en enkelt kamp i sæsonen, skal de også være defensivt svækkede. Alt andet lige bør der falde mindst tre mål i kampen.

Braintree - Macclesfield over 2,5 mål
Odds 1,73 hos Bet365
Spilstop tirsdag 8/1 klokken 20:45
KARAKTER: 2/6.

Alle spil på sporten.dk vurderes efter, hvor stor værdi spillet formodes at indeholde - jo højere karakter, jo mere værdi. I regnskabet opdateres der efter følgende beløb:

KARAKTER: 1/6 = 100 kroner
KARAKTER: 2/6 = 200 kroner
KARAKTER: 3/6 = 300 kroner
KARAKTER: 4/6 = 400 kroner
KARAKTER: 5/6 = 500 kroner
KARAKTER: 6/6 = 1.000 kroner