Luftangreb møder betonforsvar i Super Bowl

Betsafe har sat odds på hvilke af de tolv slutspilshold fordelt på henholdsvis AFC- og NFC-konferencen, der mødes i Super Bowl. Bookmakeren forudser et finalebrag mellem Denver Broncos’ luftangreb og San Francisco 49’ers’ betonforsvar.

Vinderne af NFL’s to konferencer, AFC og NFC, mødes i Super Bowl. Og årets udgave af den højtprofilerede kamp kan meget vel gå hen og blive et brag mellem to stærke forsvar suppleret af et enkelt potent luftangreb.

På tærsklen til slutspillet har Betsafe i hvert fald Denver Broncos og San Francisco 49’ers som de mest sandsynlige finalister i sæsonens sidste kamp. Begge hold spiller ildsprudlende forsvar, men til forskel fra 49’ers kan Broncos samtidig køre et effektivt luftangreb i stilling anført af quarterback Peyton Manning.

 - Før sæsonen havde vi Green Bay Packers og New England Patriots som favoritter til at mødes i Super Bowl, og det kan stadig nås. Men kigger man på statistikkerne fra grundspillets 16 kampe, så ligger Broncos i toppen af ligaen på både angreb og forsvar. Derfor er de nu vores bedste bud til at vinde både AFC-konferencen og Super Bowl.

Deres hårdeste konkurrenter i AFC-konferencen er dog stadig Patriots, som kan være ustoppelige, når quarterback Tom Brady rammer dagen. I NFC sætter vi vores lid til 49’ers, men både Packers og Atlanta Falcons ånder dem i nakken, udtaler Tony Brandenborg, Country Manager i Betsafe.

Som favorit i AFC giver Denver Broncos pengene 2,35 for at nå Super Bowl, mens New England Patriots kan spilles til odds 2,60. Herefter følger Houston Texans til odds 8,00 og Baltimore Ravens til odds 12. Begge de to sidstnævnte hold skal i ilden allerede i weekendens wild card-runde. Her tager Texans imod Cincinnati Bengals, mens Ravens inviterer Indianapolis Colts indenfor.

I NFC er der odds 3,50 at hente på, at 49’ers når finalen, mens Falcons og Packers kan spilles til henholdsvis odds 3,70 og 4,00. I wild card-runden tager netop Packers imod Minnesota Vikings, mens Seattle Seahawks og Washington Redskins tørner sammen i en kamp, der matcher to rookie-quarterbacks mod hinanden.

Hvilket hold vil repræsentere AFC-konferencen i Super Bowl?

Denver Broncos 2.35
New England Patriots 2.60
Houston Texans 8.00
Baltimore Ravens 12.00
Indianapolis Colts 21.00
Cincinnati Bengals 26.00

Hvilket hold vil repræsentere NFC-konferencen i Super Bowl?

San Francisco 49ers 3.50
Atlanta Falcons 3.70
Green Bay Packers 4.00
Seattle Seahawks 7.00
Washington Redskins 9.00
Minnesota Vikings 26.00