KØB PLUS!

LeBron James stormer mod 30-årig pointrekord

LeBron James fra Miami Heat har scoret mindst 20 point i NBA-sæsonens første 32 kampe. Holder superstjernen sit hæsblæsende tempo i yderligere 14 kampe, slår han George Gervins 30 år gamle rekord på 45 kampe i træk fra sæsonstart med mindst 20 point.

Siden han i 2003 kom ind i NBA-ligaen har LeBron James udviklet sig til det nærmeste, man kommer på en arvtager for legendariske Michael Jordan. ”King James”, som Heat-stjernen kaldes, besidder en unik kombination af teknik og fysik, der gør ham nærmest umulig at dække op.

Det har modstanderne i de første 32 kampe af den aktuelle sæson da også måttet sande. Den regerende MVP har driblet, skudt og dunket sig til mindst 20 point i hver eneste kamp siden sæsonstarten.

James’ brandvarme start på sæsonen har fået amerikanske fans og medier til at spekulere heftigt i, hvor vidt han kan slå George Gervins legendariske rekord fra 1981-1982-sæsonen. Her formåede Gervin, at score mindst 20 point i sæsonens første 45 kampe for San Antonio Spurs.

Betsafe har sat odds på mulighederne, og bookmakeren er delt i forhold til Heat-stjernens chancer for at snuppe rekorden. Du får pengene 1,85 gange igen på begge udfald.

 - Det er i forvejen fantastisk, at LeBron James har scoret 20 point eller mere i sæsonens første 32 kampe. Passerer han 45 kampe, vil det være helt vanvittigt. Men det er bestemt ikke umuligt. Han spiller på et ekstremt godt hold, hvilket forhindrer modstanderne i udelukkende at fokusere på ham.

Når vi tillader os at være delte i forhold til hans chancer for at slå rekorden, så skyldes det, at skader eller svigtende koncentration altid er en faktor i NBA. Kampprogrammet er utroligt tæt, og det kræver meget af spillerne at være lige tændte til hver kamp, udtaler Tony Brandenborg, Country Manager i Betsafe.

LeBron James var senest i ilden natten til mandag, da Heat slog Washington Wizards med 99-71. Her tegnede han sig for 24 point. Miami møder natten til onsdag Indiana Pacers på udebane.

LeBron James – kampe i træk siden sæsonstart med minimum 20 point?

Over 45,5 1,85

Under 45,5 1,85