Istres med kurs mod pokalsucces

Den franske pokal byder ofte på overraskelser, og Istres kunne være et godt bud på en af slagsen.

Igen i går var der flere overraskelser i den franske pokal. Holdene fra den næstbedste og tredjebedste række holder et ganske pænt niveau, og specielt i år har overraskelserne været mange, fordi flere af de bedste hold har afgivet spillere til African Nations Cup. Her har vi fat i endnu en pokalkamp, hvor overraskelsen kan lure. Istres ligger til daglig i Ligue 2, hvor man er ganske pænt med fremme.

Faktisk er man kun fem point fra oprykning, blandt andet i kraft af en stærk hjemmebane, hvor seks af de 10 spillede kampe er vundet. Udover skader til den aldrende forsvarer Eric Chelle samt topscorer Nicolas De Previelle har man alle mand med i truppen, og selv om specielt sidstnævnte er et tab, så er det trods alt til at overse.

Meget værre ser det ud hos Valenciennes. De mangler også topscoreren i form af Gregory Pujol, som blev skadet i en af de sidste træninger op til kampen, mens midtbanemanden Carlos Sanchez ikke blev den skade kvit, som han fik imod Evian i december måned. Forsvareren Benjamin Angoua er ude med karantæne, hvilket også gælder reserven Kenny Lala - det har dog ikke den store betydning, at han er ude.

Oveni kommer så, at nøglespilleren Foued Kadir er blevet solgt til Marseille, og dertil kommer yderligere fem spillere, som har været ude i kortere eller længere tid. Eneste positive nyt er sådan set, at Remi Gomis er sin skade kvit og med igen, men alt i alt ser det tungt ud for Valenciennes før denne umiddelbart ret så svære udekamp.

I forvejen er Valenciennes ikke ligefrem noget stort pokalhold, og man er således røget ud til både Le Mans og Angers i de seneste sæsoner, og med holdets placering lige under de bedste i Ligue 1 in mente, vil det overraske, hvis ikke flere stamspillere står over hér. Forskellen på de to hold er derfor ikke større end, at overraskelsen mere end lurer - men uden at smide store indskud i grams, nu Istres mangler topscoreren.

Istres - Valenciennes 1
Odds 3,00 hos Unibet
Spilstop mandag 7/1 klokken 20:45
KARAKTER: 1/6.