Guardiola får succes i Bayern

Josep Guardiola blev som bekendt udnævnt som den kommende Bayern München træner. Nu har bookmakerne fra Ladbrokes givet deres bud på Bayerns fremtid.

Efter ansættelsen af Josep Guardiola som ny Bayern München chef, styrkes Bayern Münchens chancer for at vinde Champions League.

Det mener flere af de bookmakere, som allerede nu har odds på næste sæsons Champions League. Således har Ladbrokes sænket oddset for gevinst allerede i første sæson til odds 9.00, fra odds 11.00 før gårsdagens udnævnelse.

- Det et kæmpe scoop af Bayern München at de har fået Josep Guardiola til at overtage trænergerningen. Han har trods sin unge alder, allerede vundet langt mere end sine kollegaer, hvorfor vi har set os nødsaget til at sænke odds på Champions League-succes til Guardiola og Bayern München, siger Frederik Skov fra Ladbrokes.dk. Vinder Guardiola det tyske mesterskab, gives odds 1,44.