Opløsningen truer den hæderkronede klub Portsmouth, og det bør Scunthorpe udnytte til sejr.

Der er ikke det vilde at stikke ud på i dag, så i stedet kigger vi i retning af lørdag, hvor der burde ligge et rigtigt godt spil i League One. Portsmouth har længe balanceret på randen af konkurs, og spillet med en meget smal trup. Den trup er så blevet markant smallere i den forgange uge.

Brian Howard, Lee Williamson, Jon Harley, Mustapha Dumbya og Lubomir Michalik har derfor alle fået opløst deres kontrakter, mens Paul Bensons lån ikke er blevet forlænget af Swindon. De var alle seks sikre startere, når de ellers var klar, og med afgangen af den suveræne topscorer Izale McLeod tidligere på måneden, så ser truppen ekstrem tynd ud for tiden.

Faktisk skal man tilbage til starten af december for at finde en Portsmouth-spiller blandt de tilbageværende 13 spillere, som rent faktisk har scoret et mål - og nok har man faktisk fået en ny mand ind, men det er et lejemål af Frankie Sutherland som endnu aldrig har spillet en betydende kamp på seniorniveau, så spørgsmålet er, hvor meget han kan løfte.

Ricardo Rocha er endda tvivlsom, og bliver han ikke klar, så har man kun én målmand og én markspiller på bænken. Og spørgsmålet er, hvor meget moral der i øvrigt er tilbage hos de resterende, som har set holdet falde fra hinanden og i øvrigt ikke har vundet i de seneste 13 kampe på stribe. Modstander Scunthorpe ligger godt nok også i den tunge ende af rækken, men man har klaret sig betragteligt meget bedre, siden man fyrede Alan Knill og indsatte den gamle klublegende Brian Laws, som tidligere har været manager for klubben med stor succes.

Man har hentet 15 point i de 12 kampe med ham ved roret, og kommer med masser af selvtillid efter sejren i Colchester, som sendte holdet op over stregen. Scunthorpe er uden Christian Ribeiro og Damian Mozika, hvor kun førstnævnte må betegnes som vigtig, og ellers er det stærkeste opstilling. Alt andet lige skal Scunthorpe kunne udnytte kaos-tilstanden i Portsmouth og hente en klar sejr.

Scunthorpe - Portsmouth 0-1, 1
Odds 2,65 hos Ladbrokes
Spilstop lørdag 19/1 klokken 16:00
KARAKTER: 3/6.

Alle spil på sporten.dk vurderes efter, hvor stor værdi spillet formodes at indeholde - jo højere karakter, jo mere værdi. I regnskabet opdateres der efter følgende beløb:

KARAKTER: 1/6 = 100 kroner
KARAKTER: 2/6 = 200 kroner
KARAKTER: 3/6 = 300 kroner
KARAKTER: 4/6 = 400 kroner
KARAKTER: 5/6 = 500 kroner
KARAKTER: 6/6 = 1.000 kroner