Der er selvfølgelig venskabskampene, og så er der lidt lækkert spil på en kamp i den algierske liga på spilmenuen i dag.

Og hvem skal man så sætte slanterne på? Det giver BTs spilredaktion dig et godt bud på her:


Der er selvfølgelig venskabskampene, og så er der lidt lækkert spil på en kamp i den algierske liga på spilmenuen i dag.

Og hvem skal man så sætte slanterne på? Det giver BTs spilredaktion dig et godt bud på her:

Spanien - Colombia
Siden trænerskiftet til Julen Lopetegui, har Spanien gjort det glimrende, og det gælder også i venskabskampene, hvor man har slået hold som Belgien og Frankrig på udebane. Man er godt nok uden Sergio Ramos, Isco og Dani Carvajal, som først støder til efter denne kamp, men har stadig et klassehold på alle pladser. Colombia er ikke noget dårligt hold, men de har kun to venskabskampe tilbage, inden den står på ferie, og spørgsmålet er, hvor meget energi man kan finde frem til en ligegyldig kamp. Derfor får Spanien tilliden på en tynd spilledag.

Spanien vinder kampen, odds 1,55, fundet hos Tipico

Italien - Uruguay
Italien er uden Juventus-spillerne i denne kamp, men skal alligevel være ret pæne favoritter i opgøret. Uruguay mangler nemlig stort set alle de store profiler før denne kamp. Ude er Luis Suarez, Diego Lugano, Diego Godin, Walter Gargano, Gastón Ramírez og Cristian Rodriguez, mens Edinson Cavani udgik i nederlaget til Irland og heller ikke forventes klar i denne kamp. Mod irerne imponerede Uruguay på ingen måde, og selv om kampen spilles på neutral bane i Nice, skal Italien være større favoritter, end oddset her viser.

Italien vinder kampen, odds 1,75, fundet hos Bet365

Belouizdad - El Harrach 
Det er et voldsomt højt odds på uafgjort i denne kamp. El Harrach er ekstremt målfattige og snitter kun lidt over ét mål pr. kamp, hvorfor det ikke er overraskende, at de spiller næsten halvdelen af deres kampe uafgjort. De har fem point ned til nedrykningsstregen med tre kampe igen og lever således meget fint med uafgjort i denne kamp. Belouizdad er heller ikke specielt målrige, og med syv point ned til stregen, passer uafgjort også dem aldeles udmærket. Med andre ord skal der være flot værdi i et spil på, at kampen ender uden vinder.

Kampen ender uafgjort, odds 3,00, fundet hos Bet365