Skal man tro bookmakerne Bet25 og NordicBet, vil Esbjerg kigge i retning af en englænder, når de skal finde en ny træner. Således har de begge Colin Todd som favoritten til at overtage det varme sæde hos vestjyderne efter Jonas Dal.

Begge de to aktører har ham i odds 2,50, mens der er også er enighed om, at Thomas Frank er inde i billeder, da han er med i favoritfeltet med fem gange pengene begge steder.

"Colin Todd den oplagte løsning her og nu. Esbjerg har brug for en træner, der er klar i sin ledelsesstil og ikke ryster på hænder, som er en dygtig motivator og som har en klar spillestil. På alle de parametre  passer Colin Todd perfekt," siger oddssætter Tonni Munk Jensen fra NordicBet.

Også Morten Wieghorst er blandt de navne, som begge bookmakere har med fremme på listen, mens der er stor uenighed om, hvorvidt Jakob Michelsen er i spil til Esbjerg-jobbet. Han står som næstfavorit i tre gange pengene hos NordicBet, men til gengæld i 35 gange pengene hos Bet25.