Bookmaker udbetaler på guld til FCK

Der er FC København og alle de andre i årets Superliga, hvis man skal tro bookmaker.

Selv om der stadig resterer 15 runder af Superligaen, har Tipico valgt at udbetale til alle kunder der har spillet på FCK som danske mestre.

- Selvfølgelig skal man aldrig sige aldrig, men det er vel de færreste der i deres vildeste fantasi kan se FCK smide ni point til Nordsjælland eller AaB nu, og derfor har vi besluttet at udbetale alle spil der er sat på FCK som danske mestre, udtaler den danske betting ekspert Jacob Nielsen hos tyske Tipico.

Skulle det vilde ske og FCK ikke vil blive mestre, vil selskabet naturligvis se sig nødsaget til at udbetale på to klubber.

- Ja sådan er det, men i det mindste synes vi det er rimeligt at vores kunder allerede nu kan blive belønnet for deres spil sat på FCK og have lidt ekstra til julen, slutter Jacob Nielsen.