Denne sæsons Superliga er en af de tætteste i mange år.

Randers på femtepladsen er kun fire point foran Esbjerg under nedrykningsstregen, så kun ganske få hold kan føle sig sikker på overlevelse, når forårskampene fløjtes i gang.

Skal man tro bookmakeren NordicBets kunder, trækker to af landets største klubber det korteste strå i nedrykningsdysten. Hele 75 pct. af spillene på de kommende nedrykkere er således placeret på AGF eller OB, der begge kun ligger tre point over stregen.

- Jeg forstår udmærket vores kunder i dette tilfælde. Sønderjyske og de to oprykkere, FC Vestsjælland og Viborg, er på papiret de største favoritter til at rykke ned, men lige præcis AGF og OB er klubber, som har det utrolig svært, når modgangen og nedrykningsspøgelset rykker tæt på. Selvforståelsen i de to gamle storklubber hænger ikke rigtig sammen med den nuværende kvalitet og det spil, som vises på banen, så en pointmæssig krise kan lynhurtigt blive selvforstærkende på grund af det enorme pres fra tilskuere, ledelse og sponsorer. På den anden side råder AGF og OB over mandskaber, som burde være gode nok til at klare skærene, så derfor er vores nedrykningsodds på de to klubber stadig relativt højt, siger NordicBets oddssætter Tonni Munk Jensen.
 
Rykker AGF ud af Superligaen, er der odds 5,00 at hente hos NordicBet, mens en OB-nedrykning ligger i odds 8,00. Sønderjyske i odds 1,30 er fortsat storfavorit til at ryge ud af landets bedste række efter denne sæson.