NHL-sæsonen er kun et par måneder gammel, men den danske keeper Frederik Andersen har etableret sig som fast mand mellem stængerne hos Anaheim Ducks. Betsafe forventer, at Frederik Andersen får en stor sæson og hjælper Anaheim i slutspillet.

En fjerdedel af NHL-sæsonen er i historiebøgerne, og danske Frederik Andersen er blevet fast mand i målet hos Anaheim Ducks i verdens bedste ishockeyliga. Selvom keeperens redningsprocent er faldet en smule efter danskerens fantomstart på sæsonen, så hører Andersen stadig til blandt ligaens bedste målmænd.

Hos Betsafe forventer man, at den unge dansker fastholder sit imponerede niveau sæsonen ud.
Således betaler bookmakeren blot pengene 1,85 gang igen, hvis Andersen får spilletid i 60 kampe i
NHL’s grundspil, som består af 82 kampe. Ligeledes er der odds 1,85 på, at Andersen vil slutte
sæsonen med en redningsprocent på 92 procent eller derover.

Med redningsprocenter i det luftlag vil Andersen blande sig i ligaens elite.

- Ting kan hurtigt ændre sig i sportens verden, men vi er overbeviste om, at Frederik Andersen får en
stor sæson i Anaheim. Én ting er at få spilletid i NHL, men Andersens statistikker viser også, at han sagtens kan bide skeer med de største. Faktisk tør vi ikke udelukke, at han slutter sæsonen blandt de fem bedste målmænd i ligaen målt på redningsprocent, siger Thomas Holm, der er oddssætter hos Betsafe.

Betsafe tøver ikke med at spå, at Andersen og Anaheim er at finde i slutspillet, når fårene efter
grundspillet skilles fra bukkene. Der er odds 1,02 at hente på, at Anaheim Ducks skal spille
slutspilshockey i foråret. Sidste år tabte Anaheim i slutspillets kvartfinale mod LA Kings, som senere kunne hæve Stanley Cup-trofæet.