Efter lørdagens sensationelle sejr over Holland har bookmakerne fundet troen på Danmark. Hos Betsafe er Olsenbanden nu favoritter til at avancere til kvartfinalen sammen med Tyskland.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Bookmakerne fik travlt med at justere deres odds på Danmark efter den uventede sejr over de hollandske storfavoritter. Før kampen mod Holland gav Betsafe pengene 13 gange igen for, at Danmark vinder gruppe B. I dag er det odds faldet til 5,00.

Bookmakeren har også Danmark som favoritter til at gå videre fra gruppen sammen med Tyskland. Danskerne giver 1,94 for avancement, mens tyskerne er nede i 1,11. Til sammenligning får du nu odds 3,00 på, at de tidligere så store favoritter fra Holland kommer tilbage og snupper billetten til kvartfinalen, mens Portugal giver pengene 2,90 gange igen.

”Danmark skal møde Tyskland i den sidste kamp i gruppen, og det kan vise sig at blive en gave fra himlen. Hvis tyskerne slår Holland eller blot spiller uafgjort, så vil de kunne nøjes med et enkelt point i kampen mod Danmark. Kampen i lørdags viste desuden, at det danske kollektiv fungerer optimalt. Så alt i alt er vi meget optimistiske på Danmarks vegne”, udtaler Thomas Holm, oddssætter i Betsafe.

Oddset, på at Danmark bliver europamester, har også taget et gevaldigt dyk. Før EM gav Betsafe pengene 95 gange igen for, at Danmark gentager triumfen fra 1992. Efter sejren over Robben og co. er oddset nede i 35.