106.000 kroner på fem CL-kampe

En Oddsetspiller benyttede onsdagens Champions League-runde til et flot spil.

Kuponen bestod af fem kampe til et samlet odds på lidt mere end 530 og med 200 kroner i indsats blev den samlede gevinst på 106.544 kroner. Vinderspillet blev afleveret hos Centerkiosken i Fields.
 
Onsdagens tidlige opgør var første kamp på kuponen, og krydset var længe i alvorlig fare, da ellers allerede videre kvalificerede Malaga snuppede en tidlig 2-0-føring på Petrovskij Stadion i St. Petersborg mod Zenit. Russerne fik kæmpet sig tilbage, og bare fire minutter før slutfløjtet udlignede indskiftede Fayzulin til 2-2. Så var der flueben ud for odds 3,75.

Dortmund vandt sikkert ude over Ajax, så det var et stille og roligt odds 1,85, der blev kørt sikkert i land. Præcis lige så sikkert var Paris SGs sejr ude over Dynamo Kiev, hvor de 2-0 kom i hus tidligt i anden halvleg – nydelige odds 4,65 på fransk handicapsejr.

I Manchester delte City og Real Madrid i en medrivende forestilling, og så manglede kuponen blot en sejr på mindst to overskydende scoringer til Milan i Bruxelles mod Anderlecht. Da kampen gik ind i overtiden, var stillingen 1-2, og værterne pressede hårdt på.

Heldigvis for vores vinder og for italienerne slog Milan kontra i overtiden, og Pato kunne skubbe 3-1-målet i nettet og odds 4,65 i hus. Fem kampe, som sad lige i skabet, og så sikrede det samtidig den heldige spiller mere end 100.000 kroner.

Kuponen:
113 X Zenit St. Petersburg - Malaga 2-2 (3.75)
130 2 Ajax - Dortmund 1-4 (1.80)
140 2 Anderlecht - Milan (1-0) 2-3 (4.65)
149 2 Dynamo Kiev - Paris SG (1-0) 1-2 (4.65)
158 X Manchester C - Real Madrid 1-1 (3.65)

Samlet odds: 532,72
Indsats: 200 kroner

Gevinst: 106.544 kroner