Badmintonspilleren Viktor Axelsen blev for en stund dansk folkeeje, da han vandt OL-bronze i Rio.
BT talte (vel at mærke før Viktor Axelsens exit fra Denmark Open.red.) med den 22-årige ketsjer-stjerne om det øgede forventningspres efter hans folkelige gennembrud i Rio, forholdet til Kina, hvor han nu kan tale sproget og rivaliseringen med de to øvrige danske badmintonstjerner på verdensranglistens top 10. Og meget mere.
De øgede forventninger
»Jeg tackler det, som jeg altid gør. Jeg ved, at der er høje forventninger, men de forventninger, jeg har til mig selv, er også høje. Så det er noget, man skal vænne sig til som sportsudøver. For mit vedkommende er det klart, at når man er på hjemmebanen i Odense, hvor mange følger med og vil én det godt og gerne ser på, når jeg spiller, så vil jeg selvfølgelig også gerne selv gøre det godt. Nu tager jeg det bare stille og roligt og håber, jeg kan gøre det godt.«
Odense
»Odense betyder rigtig meget for mig. Det er her, jeg er vokset op, og jeg nyder stadig rigtig meget at komme tilbage i de weekender, hvor jeg har mulighed for det. For at se familien og venner og træne i Odense badmintonklub, hvor jeg også begyndte. De mennesker, der er der, betyder stadig rigtig meget for mig, og jeg nyder at komme i klubben. Odense er for mig et sted, hvor jeg stadig kan komme ’hjem’ og nyde tilværelsen.«
Kina
»Hvis jeg tænker tilbage på før, jeg lærte kinesisk og nu, har mit syn på Kina skiftet meget. Jeg har stor respekt for kineserne. Både på den måde de spiller badminton, men også som land generelt. De har om nogen formået at komme fra ikke så meget til nu at være en styrket magt. Deres seriøsitet og arbejdsmoral er helt unik, og samtidig har jeg fået en masse gode venner i Kina, som jeg respekterer rigtig meget. Jeg synes, det er virkelig udviklende at få et indblik i en anden kultur, så jeg er rigtig glad for den kinesiske rejse, jeg er på.«
Er du ved at blive halvt kineser?
»Haha, nej. Jeg er dansker. Jeg tror bare, jeg altid vil være en dansker, der kan kinesisk. Jeg er ikke interesseret i at emigrere, haha.«
Kærligheden
»Jeg har fået en kæreste, Cecilie (tv.) (den 21-årige cykelrytter Cecilie Uttrup Ludwig, der er Danmarks bedste kvindelige rytter i enkeltstart og på landsholdet, red.). Det er ikke så nyt. Vi har set hinanden i et langt stykke tid og mødtes selvfølgelig ude i Brøndby (hjem for Danmarks Idrætsforbund, red.). Det er ikke noget, jeg vil gå i detaljer med andet end bekræfte, at vi er kærester. Det er selvfølgelig dejligt. Vi dyrker begge sport på højt plan og ved, hvordan det er. På den måde er det rigtig rart at have en person, man stoler på og kan spare med.«
Kinesisk skuespil
»Det har været sjovt at være med. I og med at det gik godt til OL, og jeg kan tale sproget, åbner det nogle døre. En af mulighederne var at spille med i den film (den kinesiske film ’Stolen Fairytales’, der er optaget i Nyborg, red.), og det var rigtig sjovt. Det er sådan nogle muligheder, som mit kinesiske giver, og som kunne være sjove også at udnytte i fremtiden. Det er spændende. Mit kinesiske gør også, at jeg kan tale med de kinesiske badmintonspillere, og det har givet nogle muligheder for at forstå, hvordan det fungerer for dem i eksempelvis træningen. Det er meget udviklende set for mit perspektiv.«
Den danske rivalisering
»Jeg synes, det er et rigtig sundt miljø, vi har (Viktor Axelsen er nummere fire, Jan Ø. Jørgensen (billedet) er nummer fem, og Hans-Kristian Vittinghus er nier på verdensranglisten, red.). Der skal være konkurrence, for at vi alle kan blive bedre, og det er der. Samtidig ved vi godt, hvor vigtige vi er for hinanden. Det er rigtig fedt at have sådan et miljø, hvor vi kan ligge og presse hinanden i den daglige træning. Det er også nødvendigt, for at vi kan konkurrere med de asiatiske lande. Bare tænk på Kina med alle dem de har, der kan presse hinanden. Chen Long, Lin Dan og så videre.«
Hvor stor er jeres indbyrdes rivalisering?
»Det er klart, at når vi står på hver side af nettet, spiller vi hver især for at vinde, men det er ikke set i noget negativt lys. Der er en professionel tilgang til det.«
OL i Rio
»Man lægger så meget i det både før og under OL. Det er meget stressende, selvom det også er på den gode måde. Man vil gerne gøre det godt, og når det så går godt, er det som om, man bliver lidt lettere. Det har givet en masse tro på fremtiden. Ikke at jeg ikke havde det før, men det har givet endnu mere. Samtidig er det også sådan, at når man har sat sig noget for og lagt alt på et bræt, må man også acceptere, at man i tiden efter måske skal give sit hoved og sin krop lov til, at man måske ikke rammer den lige så godt, som man gjorde lige op til og under OL. Det kan være svært at acceptere, når man er perfektionist, som jeg er, men sådan er det bare.«
2017
»Jeg forventer, at jeg kan blive ved med at udvikle mig. At jeg kan tage endnu et step i den rigtige retning. Når man er kommet op og spiller godt, tager det selvfølgelig længere tid at udvikle sig i samme grad som tidligere, men jeg er helt sikker på, jeg er på vej i den rigtige retning.
Og så skal du vel have en Super Series-sejr?
»Det vil være rigtig fedt. Jeg tror på, der nok skal ligge en Super Series-titel og vente derude.«
