Mathias Boe (th.) fortæller, at makkeren Carsten Mogensen viser fremskridt efter sin hjerneoperation.
Mathias Boe (th.) fortæller, at makkeren Carsten Mogensen viser fremskridt efter sin hjerneoperation. Foto: Asger Ladefoged

Den danske badminton-stjerne Carsten Mogensen kom ud for et alvorligt uheld, da han torsdag besvimede på sin holdkammerat Mathias Boes hotelværelse under hold-EM i Kazan, Rusland.

Efterfølgende har det vist sig, at Carsten Mogensen led af aneurisme og blev opereret for udposning på en blodåre i hjernen, og Mathias Boe har tilkendegivet, at hans makker i herredouble efter forholdene har det okay. Det gjorde han på Twitter lørdag.

Nu uddyber Mathias Boe så det skrækkelige forløb over for Ekstra Bladet, og badminton-spilleren forklarer, at den russiske sundhedsminister Veronica Skvortsova havde en stor del af æren for, at Carsten Mogensen efter samråd med spillerens familie og danske læger blev flyttet til et andet hospital i Tatarstan, hvor en af landets bedste kirurger var klar til at operere ham.

Stor titel skal definere Jan Ø's karriezagzdfdfzre

»Vores fysioterapeut Malene (Vestergaard – red.) tog med Carsten i ambulancen, Finn (Trærup-Hansen, sportschef i Badminton Danmark – red.) og jeg ankom ca. en time efter. Der var de i gang med diverse scanninger og havde ham til observation. Første meldinger gik på, at de ville operere ham på det hospital, vi var på, men pludselig kom vores ’organiser’ og sagde, at den russiske sundhedsminister var sat ind i sagen, hvilket betød, at der i løbet af 30 min stod fem overlæger sammen med hospitalets direktør kl. 22.30,« skriver Mathias Boe i en mail til Ekstra Bladet.

»Forholdene på hospitalet var på niveau med de danske, og kirurgen havde haft ca. 400 af denne type operationer, så vi var egentlig så trygge, som man kunne være. Der gik yderligere nogle timer, og ca. kl. 14 blev han kørt til operation. Operationen gik godt. Den aneurisme, der var gået hul på, var en stor én, men den og de omkringliggende aneurismer blev ordnet,« tilføjer den ene halvdel af det makkerpar, der har vundet All England to gange og også har en sølvmedalje fra OL i London 2012.

DM Badminton 2016sdhsdghsdf

Carsten Mogensens familie er ved hans side nu, og Mathias Boe fortæller yderligere, at alle test, der blev taget lørdag, var positive, og at hans makker har kræfter og følelse i både arme og ben.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook