Jan Ø. Jørgensen er klar til semifinalen i French Open
Jan Ø. Jørgensen er klar til semifinalen i French Open Foto: Claus Fisker (arkivfoto)

Jan Ø. Jørgensen er klar til semifinalen i French Open efter en tæt kamp mod verdensranglistens nummer 11, Tian Houwei fra Kina.

21-18, 21-19 kom sejren til Jan Ø. Jørgensen til at lyde på i French Opens kvartfinale i herresingle, som blev spillet fredag aften.

Jan Ø. Jørgensen kom skidt fra start, og kineseren kom i første sæt foran 11-5, men Jan Ø. Jørgensen kæmpede sig flot tilbage til 13-13 og senere til 17-17, inden han trak fra.

De to spillere fulgtes ad i et tæt andet sæt, men til sidst lykkedes det alligevel for Jan Ø. Jørgensen, der er nummer to på verdensranglisten, igen at trække fra, så han fik tre matchbolde ved stillingen 20-17.

De to første matchbolde reddede Tian Houwei, men tredje gang gik den ikke længere, da kineseren ikke formåede at slå bolden over nettet på en returnering.

I semifinalen venter taiwan-kineseren Chou Tien Chen på Jan Ø. Jørgensen.

SMS

Hitter på Facebook