For godt og vel to måneder siden var det en jublende lykkelig Hans-Kristian Vittinghus, der sikrede Danmark VM-guldet i badminton, og ikke længe derefter vandt han ved Australian Open sin første Superseries-titel. Men nu er den danske badminton-stjerne i dyb sorg som følge af et pludseligt tab af sin far.

Få minutter efter at Hans-Kristian Vittinghus tirsdag morgen var færdig med sin badminton-træning i Brøndby Hallen, ringede hans mor med en af de værst tænkelige beskeder. Hans kræftsyge far var blevet hentet derhjemme af en ambulance.

Det er langt fra første gang, at han har været indlagt, men denne gang kunne Hans-Kristian Vittinghus med det samme mærke, at det ikke ’bare’ var en formalitet.

»Jeg begyndte bare at græde med det samme. Hun fortalte, at det ikke så godt ud, og fordi hun ringede for at fortælle det, vidste jeg bare med det samme, at det var meget alvorligt,« siger 30-årige Hans-Kristian Vittinghus torsdag til BT og fortsætter.

»Jeg tog en hurtig skyller og skyndte mig ud til Herlev Hospital, men det var for sent til at sige farvel. Min mor og mine to storesøstre nåede det heller ikke i tide. Han var død.«

'Lever i hvert fald 10 år endnu'

For lidt mere end fire år siden fik Vittinghus’ far, Poul, konstateret kræft i nyren. Siden blev den ene nyre fjernet, og han blev erklæret rask. Men pludselig vendte den forfærdelige sygdom tilbage – denne gang som metastaserne i leveren, ryggen og nakken.

Og selvom han har været meget syg, kom hans død snigende som en grim overraskelse for familien Vittinghus. Først i april i år stoppede Poul Vittinghus med sit arbejde for Forsvarets Efterretningstjeneste og gik på pension. Ifølge hans søn lå det ikke i kortene, at hans far skulle sige farvel til livet som 66-årig.

»Så sent som dagen før hans død var jeg ude hos mine forældre og drikke eftermiddagskaffe. Vi hyggede os så meget, og der virkede han slet ikke til at havde ondt eller var i nærheden af at forlade os. Der har været andre gange i forløbet, hvor det så værre ud. Jeg har kørt hjem fra dem flere gange med tårer i øjnene, fordi jeg tænkte, at det var ved at være slut. Men sådan var det ikke den her gang. Det så rigtig godt ud, og han havde lige taget seks kilo på. Vi har flere gange sagt til hinanden, at han i hvert fald lever 10 år endnu,« lyder det fra sønnen, der har svært ved at holde tårerne tilbage.

Men pludselig tirsdag morgen begyndte metastaserne i leveren at presse så meget på, at Poul Vittinghus fik indre blødninger og ifølge lægerne desværre ikke var til at redde. En virkelighed, der stadig ikke er til at forstå for Hans-Kristian Vittinghus.

»Nu er han væk, og det er bare så surrealistisk. Det er en helt forfærdelig følelse at se ham ligge der, mens man kan tænker: ’Jeg kommer aldrig til at snakke med ham igen’.«

Store oplevelser til det sidste

Hans-Kristian Vittinghus har det seneste år opnået store resultater i badminton. Og netop hans elskede sport var noget, faderen fulgte tæt og altid har støttet ham i.

»Min far var ekstremt engageret i min badminton. Jeg er så glad for, at han fik lov at opleve, at vi vandt Thomas Cup (VM for hold, red.) i maj, og at han fik lov at se, da jeg vandt Australian Open efterfølgende. Men på den anden side er der så meget andet, vi så sindssygt gerne ville have oplevet og var sikre på, at han skulle nå at opleve,« siger Hans-Kristian Vittinghus og uddyber med en skælven i stemmen.

”Det, jeg er mest ked af, er, at han ikke får lov at opleve mit bryllup her til efteråret. Det er så forfærdeligt hårdt at tænke på.«

Trods den enorme sorg efter tabet af sin far og sit store forbillede er den 30-årige badmintonspiller indstillet på, at livet skal fortsætte. Det gælder også på det sportslige plan, hvilket lige præcis ville være i faderens ånd.

Dog bliver det ikke til en deltagelse ved det forestående OL i denne omgang for badminton-verdensranglistens nummer 10. Hvert land har kun to deltagere i single-turneringen, og her er verdensranglistens nummer fire og fem, Viktor Axelsen og Jan Ø. Jørgensen, blevet valgt før ham.

Det er han fuldt forståelig over for, og han får alligevel lov at rejse til Rio, hvor han ligesom i London i 2012 skal agere badminton-kommentator for DR.