Mads Conrad-Petersen og reservemakkeren Anders Skaarup Rasmussen knuste sine malaysiske modstandere Lim Kim Wah og Ow Yao og er klar til finalen ved Yonez Copenhagen Masters mod Boe og Morgensen.

Der var aldrig nogen tvivl om udfaldet, da Mads Conrad-Petersen og Anders Skaarup Rasmussen, der har afløst en skadet Mads Pieler Kolind, vandt med 21-12, 20-11.

»Det er altid sjovt, når man vinder med sådan nogle cifre. De kom ikke med så meget, men det føles godt at vinde så stort,« sagde Mads Conrad-Petersen efter kampen til TV3 Sport.

Væsentligt mere spændende bliver det søndag, når det danske par skal op imod det noget mere sammenspillede danske par Mathias Boe og Carsten Mogensen.

De spillede sig videre til finalen, da de tidligere på dagen slog russerne Vladimir Ivanovic og Ivan Sozonov. Der er derfor lagt op til en ren dansk finale, hvor Boe og Mogensen dog må påtage sig favoritværdigheden.