Dansk mixeddouble-succes i Indien
Ved Super Series-turneringen i India Open i New Dehli vandt dansker-duoen finalen i mixeddouble med sætcifrene 21-16, 18-21, 21-18 over modstanderne fra Sydkorea Sung Hyun Ko og Ha Na Kim.
Lørdag leverede Fischer og Pedersen en overraskelse, da de slog topseedede Zhang Nan og Zhao Yunlei fra Kina ud af semifinalen med en god serv fra Christinna Pedersen og en godtspillende Fischer. Her blev det blandt andet til et overbevisende andet dansk sæt, som blev vundet med 21-6, og det flotte spil fortsatte i finalen, som var tæt hele vejen igennem.
Efter at have fulgtes ad i første sæt indtil stillingen 7-7 stak Joachim Fischer og Christinna Pedersen af og vandt sættet sikkert med 21-16.
I det andet sæt var det igen lige mellem holdene, og først ved stillingen 18-18 måtte danskerne strække våben, da Christinna Pedersen fejlede sin serv, og finalemodstanderne tog imod foræringen.
Det tredje og afgørende sæt var tæt på at tippe over til koreanerne, da Sung Hyun Ko og Ha Na Kim kom foran med to ved stillingen 15-17, men Fischer og Pedersen holdt fokus og tog de næste fire point, så stillingen var favorable 19-17 i dansk favør.
Herefter nåede hvert hold at få et point mere til kontoen, så der var dansk matchpoint ved stillingen 20-18, og den greb Fischer og Pedersen, for selv om koreanerne bad om at få efterset bolden, var der ikke noget at komme efter, og Joachim Fischer og Christinna Pedersens Super Series-triumf nummer 10 var en realitet.
Dermed fulgte de op på Mathias Boe og Carsten Morgensens sejr tidligere på dagen. Den danske herredouble vandt også turneringen, da de i finalen besejrede kinesiske Qiu Zihan og Liu Xialong med 17-21, 21-15 og 21-15.
mest læste
Natten til lørdag:
Ingen hørte
noget
Ingen hørte
noget
Ingen hørte
noget
Vil ændre reglerne
Fatter det
heller ikke
Fatter det
heller ikke
Fatter det
heller ikke