Den danske mixeddouble med Joachim Fischer og Christinna Pedersen tabte den sidste gruppekamp ved sæsonfinalerne i badminton, men går alligevel videre til semifinalerne.

Kineserne Liu Cheng og Bao Yixin vandt den direkte gruppefinale over det danske par med cifrene 21-14, 16-21, 16-21.

Heldigvis for Joachim Fischer og Christinna Pedersen sejrede parret i deres to første gruppekampe, og derfor avancerer de til slutspillet ved World Superseries Finals, hvor de muligvis skal op mod Zhang Nan og Zhao Yunlei. Det kinesiske par ligger øverst på verdensranglisten.

Semifinalerne spilles lørdag.