Det går fremad for badminton-spilleren Carsten Mogensen, der fredag blev opereret blev opereret for udposning på en blodåre i hjernen, en såkaldt aneurisme, efter han torsdag faldt om på et hotelværelse i Kazan.

Det fortæller hans makker i double, Mathias Boe, som ved hold-EM i Rusland så Carsten Mogensen besvime foran sig og fik slået alarm, på Facebook.

»Jeg så Carsten her til morgen. Han er blevet flyttet fra intensiv-afdelingen til sit eget værelse. Alt går efter planen. Han er meget søvnig og sover det meste af tiden. Han kan allerede begynde genoptræningen i dag, og vi fik ham til at sidde op i nogle sekunder,« skriver Mathias Boe på parrets fælles side på Facebook.

Carsten Mogensen er blevet opereret i hjernen af en af Ruslands bedste kirurger, og det skete, efter at den russiske sundhedsminister Veronica Skvortsova tog affære. Det kan du læse mere her.