Den aldrende sprinter Justin Gatlins genopståen frastøder arrangører og mystificerer eksperter, der spekulerer i doping med langtidsvirkning.
Han er hurtigere end nogensinde. Ikke helt på niveau verdensrekordholder Usain Bolt. Men han løb seks af de syv hurtigste tider på den klassiske 100 meter i 2014. Og satte for nylig ny personlig rekord på 9.74.
Justin Gatlin er på mange måder et mysterium. Eller også er han en solstrålehistorie.
Den nu 33-årige amerikaner vandt OL-guld i Athen 2004 i tiden 9.85. Så hvorfor skulle Gatlin ikke blive bedre som en udsøgt årgangsvin, hvorfor skulle kroppens indlejrede erfaring sammen med mere avancerede træningsmetoder ikke kunne gøre en god mand bedre?
Det er der også eksperter, der klør sig i nakken over. Men tilfældet Justin Gatlin er ikke som sprintere er flest.
Fra 2006 til 2010 afsonede han fire års karantæne for brug af det hyperpotente stof testosteron. Fire år væk fra al konkurrence og det biologiske urs uafvendelige tikken i en sport, hvor aktørerne typisk kulminerer i første halvdel af 20erne, burde være som arsenik og åreforkalkning for en topatlet med hurtighed i den absolutte verdensklasse som sit varemærke.
Ikke desto mindre er Gatlin nu bedre end nogensinde. Det lugter af doping og i en sport, der kender alt til biokemiske smutveje, får det alarmklokkerne til at ringe.
Justin Gatlin selv har leveret den klassiske forklaring på sin iøjnefaldende fremgang. Mere modenhed, smartere træningsmetoder og bedre teknik har været vejen tilbage til eliten.
Kynikerne køber den ikke og bruger tvivlen imod en i forvejen belastet mand som Gatlin. Man formoder, at dopingkontrollen endnu en gang har vist sig magtesløs og utidssvarende overfor nye og ukendte præparater. Som i cykelsporten er troværdigheden temmelig flosset, når det kommer til verdens hurtigste på to ben, hvor navne som Ben Johnson, Linford Christie, Tyson Gay og Asafa Powell er blevet afsløret som fuskere.
Romantikerne vil - som med Gatlins landsmand Lance Armstrongs mirakuløse genkomst efter en livstruende kræftsygdom - knuselske eventyret og mytologien. Indtil det modsatte er bevist.
Spørgsmålet er, om der findes en anden sandhed eller forklaringsmodel i tilfældet Justin Gatlin?
Ja, siger den sydafrikanske forsker og forfatter Ross Tucker i sin seneste klumme i The Times.
Nyere forskning, ganske vist med mus i eksperimentariet, har påvist at kroppen er i stand til at »huske« brugen af steroider. Der er altså en effekt lang tid efter, du måtte have stoppet med at bruge de forbudte stoffer.
I forskersprog kalder man fænomenet for cell memory mechanism. Og oversat til jævnt dansk betyder det, at kroppen er i stand til at genskabe identiske celler til erstatning for de gamle. Hvilket så også betyder, at den muskelmasse, som en gang har været dopet med eksempelvis steroider, fortsat vil kunne levere en effekt svarende til den, der var kunstigt fremelsket.
Hvis det står til troende rejser det et nyt spørgsmål. Ikke bare i forhold til Justin Gatlin og hans fænomale tider i karrierens efterår, men overfor alle, der har fiflet med det forbudte. For hvis effekten af visse typer doping ikke forsvinder, vil hverken to eller fire års udelukkelse være nok. Så vil livstidskarantæne være eneste svar.
Justin Gatlin behøver næppe at bekymre sig i den retning, for inden den overvejelse har slået rod, vil han være holdt op med at løbe stærkere end nogensinde. Måske...
