Søndag løb kvinderne EM-finale i 4x400m stafetten i Zürich. Her blev det til fransk guld efter en af de mest dramatisk afslutninger nogensinde. Frankrigs sidste løber, Floria Guei, blæste i mål som nummer et, selvom hun var langt efter de tre førende løbere, da hun modtog depechen fra sin holdkammerat.

Den 24-årige løber forklarede efterfølgende, hvordan hun besluttede sig for at kæmpe hele vejen til målstregen, selvom det så mildest talt sort ud:

- Da jeg fik stafetten, var jeg fire eller fem. På målstregen var jeg først. Jeg ved ikke, hvor jeg fik den energi fra til at komme med sådan en slutspurt. Men jeg vidste hele tiden, at alt er muligt. Løbet er ikke ovre, før du krydser målstregen, sagde Floria Guei til franske medier ifølge aftonbladet.se.

Se den vanvittige slutspurt her (eksternt link)

I spurten lå Ukraines Olha Zemlyak ellers til en guldmedalje blot et par meter før stregen, men blev overhalet af Floria Guei, som lige akkurat fik lænet sig frem over stregen før ukraineren, der dog holdte bronzevinderne fra Storbritannien bag sig.