VM, Diamond League og en hverdag på SU-budget. Sådan ser tilværelsen ud for Danmarks nye atletikstjerne
Sara Slott Petersen er Danmarks lysende atletikstjerne. Ved VM bekræftede hun med en lidt ærgerlig fjerdeplads, at hun hører til i den absolutte verdenselite. Men hun er stadig i en position, hvor hun selv må jagte nye sponsorer for at få tingene til at hænge sammen i hverdagen, der også rummer kæresten Thomas og sønnen Tobias på snart to år.
Inden VM blev hun i et interview med Ritzau citeret for, at efter OL næste år ville hun formentlig være nødt til at stoppe, fordi hun ikke havde råd til at fortsætte med at løbe på topplan. Men sådan ser det ikke ud længere.
Læs også:
Læs også:
»Det er rigtigt, at jeg talte om, at jeg formentlig ville stoppe efter OL. Jeg måtte udleve det, og så måtte jeg også til at blive voksen. Jeg kunne ikke blive ved med at leve af de penge, som min kæreste tjener. Men så begyndte resultaterne at komme, og medierne blev opmærksomme på mig,« fastslår hun med adresse til det fokus, der er kommet på hende i takt med, at hun har løbet lige op med de bedste ved Diamond League-stævnerne.
Håber på sponsorer
Og netop ved atletikkens absolutte guldkalv kan danskeren nu få suppleret sine sparsomme indtægter.
»Jeg kommer ikke til at tjene penge som en fodboldspiller. Man går ikke til atletik for at blive rig. Men hvis man bare kan betale huslejen, er det også i orden. Man får ikke penge for at stille op, men der er 10.000 dollars til vinderen hver gang, 6.000 til nummer to, 4.000 til nummer tre, og så skal jeg betale 20 procent til min agent. Det er stadig mere end ok, når man er vant til at leve af SU. Og så skulle der gerne følge nogle sponsorer med,« siger den 28-årige Aarhus 1900-løber håbefuldt og understreger, at hun ikke har nogen planer om at stoppe karrieren, så længe hun kan være med på et niveau som nu, hvor hun udfordrer verdens bedste.
Så begynder jagten ellers på potentielle sponsorer. Hun er netop vendt hjem til Danmark fra VM i Beijing, der var kulminationen på en sæson, hvor hun er braget igennem og har taget skridtet ind blandt verdens bedste. Alligevel gnaver utilfredsheden i den ambitiøse løber.
Stolthed og skuffelse
Bevidstheden om på den ene side at have lavet en ret enestående præstation i dansk atletik blander sig med skuffelsen over at have været sølle 18 hundrededele af et sekund fra en VM-medalje. Ikke mindst fordi Sara Slott ved, at det formentlig kun var en lille teknisk fejl på vej rundt i det sidste sving, som kostede hende en medalje.
»Jeg lander lidt skævt og mister mo-mentum. Og så er det umuligt at komme op i fart igen. Det koster i hvert fald et halvt sekund. Men havde jeg fået medalje, havde jeg været hamrende ligeglad,« siger danskeren, der ellers netop har sin teknik som sin force i konkurrence med de løbere, der er hurtigere, men har knap så effektive hæk-passager.
»Det er jo det, der gør hækkeløb spændende. Man ved ikke, hvad der sker, i modsætning til en flad 400 meter, hvor det normalt altid er den stærkeste, der vinder. Det var selvfølgelig ikke så sjovt denne gang, men det synes amerikanerne nok. Næste gang er det forhåbentlig min tur,« siger hun med henvisning til USA-duoen Shamier Little og Cassandra Tate, der løb med sølv og bronze efter verdensmesteren Zuzana Hejnova.
Planerne holdt
Men bortset fra den lille fejl er hun stadig godt tilfreds med sine præstationer ved VM efter at have fået finalen lidt på afstand.
»De planer, som vi havde lagt på forhånd, gik rigtigt godt. Og jeg restituerede godt imellem løbene, så jeg følte, at jeg var frisk nok til at sætte en ny dansk rekord i finalen.«
Var det lykkedes, var det mindst blevet til bronze. Nu må Sara Slott i stedet søge revanche ved Diamond Leagues finalestævne, hvis ellers hun kan holde fast i den gode form. For VM med de tre vigtige løb på seks dage udmatter både hoved og krop.
»Det er svært mentalt at skulle løbe alle de heats ved VM, hvor alt skal fungere perfekt. Og så har jeg svært ved at komme tilbage og holde den gående på samme niveau. En uge eller 10 dage, så går jeg på ferie. Min krop er godt brugt, selvom min sæson ikke har været længere end ellers,« siger Sara Slott og glæder sig til snart at kunne holde en lille ferie fra den intensive træning, inden vintertræningen og forberedelserne begynder til næste sæson, hvor der både skal satses på EM og OL.
Hun vil ikke male sig op i et hjørne med nogle definitive mål, inden hun har set, hvordan vintertræningen går, og om hun får den fremgang, som hun håber på.
»Jeg har ikke tænkt så langt endnu. Men ved EM skal jeg helt sikket have en medalje. Der var tre europæere i finalen, og jeg blev nummer to. Men man ved aldrig med russerne; nogle gange dukker der pludselig en op, som har været væk, så man kan ikke bare overføre resultaterne. Men målet er helt sikkert en medalje,« fastslår hun selvsikkert.
Lidt mere forbeholden er hun omkring årets helt store begivenhed: OL under den brasilianske sol i Rio.
»Jeg vil endnu ikke sætte mig nogen mål. Der sker noget mentalt, når man skal til OL. Det er sindssygt hårdt, og faren er, at man kommer til at sætte sig selv under for stort pres. Men jeg håber på at løbe med i finalen, selvom der er mange ting, der kan gå galt.«
